HBK i 3. Division

dato

Nyheden er fra Horsens Badminton Klub

HBK sikrede oprykning til 3. division med sejr på 7-6 over Silkeborg på neutral bane i Randers.

Horsens: Horsens Badmintonklub er tilbage som divisionsklub. I knald-eller-fald kampen mod Silkeborg vandt Horsens med 7-6 på neutral bane i Randers.

- Jeg var helt rolig, da stillingen var 6-6 før den sidste kamp, for det var vores tredje herredouble Gustav Dam og Jacob Balling, der skulle spille den afgørende kamp, sagde HBK's spillende træner Peter Mikkelsen.

- Det var reelt anden damedouble, der afgjorde kampen. De var bagud det meste af kampen, men fra 16-16 i tredje sæt afgjorde de kampen til vores fordel, og derfor var det os, der løb med sejren, sagde han. Det var Maria Jensen og Sofie Lonnebjerg, der vandt kampen for os, med 21-13, 19-21, 21-17.

Cheftræner Peter Mikkelsen, der var i DM-finalen mod Peter Gade for 10 år siden, levede op til favoritværdigheden, da han besejrede Jacob Damgaard med 21-12, 18-21, 21-12 i første herresingle.

- Jeg kender Jacob Damgaard særdeles godt. Vi har trænet sammen, og jeg vidste, at det var en 50:50-kamp, sagde Peter Mikkelsen, der efterhånden er blevet en veteran på 36 år.

Peter Mikkelsen manglede sin makker i herredouble, men hentede den ældre Henrik K. Hansen tilbage fra mølposen, og sammen vandt de 21-17, 21-12 over Anders Larsen/Jacob Damgaard.

Henrik K. Hansen vandt også anden mixeddouble sammen med Anne Lundby Ernst med 21-16, 21-18.

Desuden vandt HBK to herresingler ved Henrik Klærke Jensen og Gustav Dam, begge i tre sæt.

Jacob Balling, tidligere tre-dobbelt dansk mester, vandt 3. herredouble sammen med Gustav Dam så sikkert som 21-9, 21-18.

 Kan bedre holde på spillerne.

- Vi har et meget ungt hold, og det er de samme spillere, der skal bære holdet videre i 3. division, sagde Peter Mikkelsen. Oprykningen betyder meget for klubben. At vi kan kalde os divisionshold, betyder meget for de enkelte spillere.

- Vi har mistet mange til Aarhus, men mange vil nok vælge at blive i Horsens på grund af oprykningen. Vi har ikke i øjeblikket talenter, der kan gå direkte ind på et ligahold i Aarhus, og vi har heller ikke ungdomsspillere, som kan slå dem, der er rykket op, af vort eget hold. Jeg håber tillige, at Henrik K. Hansen vil tage en tørn mere. Han viste sin styrke i oprykningskampen, sagde cheftræneren.

Peter Mikkelsen må dog erkende, at damesinglen Anne Lundby Ernst kan være på vej væk. Hun har tidligere spillet i Esbjerg og Odense og er nyuddannet læge, så det er afgørende, hvor hun kommer til at arbejde fra næste sæson.

Foto: Berith Vestergaard

Kilde: Horsens Badminton Klub