MØD HANNE BALLEGÅRD

Hanne Ballegård elsker fællesskabet, biblioteket og frivilligheden i Horsens

Portrætfoto af Hanne Ballegård

Hvad er det bedste ved at bo i Horsens - med dine ord?

“Fællesskabet. Når der iværksættes nye initiativer er folk altid klar til at bakke op. Der er rigtig mange muligheder for aktivitet og tilbud for alle aldre.”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Horsens til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?

“Jeg elsker at komme på biblioteket, der har rigtig mange tilbud dag og aften og der er altid mange spændende aktuelle bøger i forhallen. Jeg glæder mig til at besøge biblioteket, når det flytter til Midten. Skal jeg anbefale naturen er det Bollerstien også kaldet Planetstien ud langs fjorden.”

Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?

“"Det stille vand, den dybe grund." Humoristisk, bogstavnørd, "Crazy cat-woman"”

Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?

“At gøre en forskel for andre, for eksempel lade andre komme foran i indkøbskøen. Frivilligt arbejde: Indsamling af deodorantkugler, hjælper ved forskellige arrangementer og frivillig gåvært på 7. år. Vi kan alle gøre en positiv forskel for andre.”

Hvem i Horsens vil du gerne sige tak til - og for hvad?

“Magiske Marie Prokopek der stablede "Behind The Scenes Run" på benene under årets "Horsens Holder" og er i fuld gang med at planlægge "Luminari" 31/1 2027. Super initiativ og spændende oplevelse.”