Teknisk Designer søges til spændende stilling i Horsens Kommune

Profilbillede
dato

Horsens Kommune er en af landets hurtigst voksende kommuner - og vi har et stort behov for at udvide, renovere og tilpasse de kommunale bygninger. Du får et spændende og udfordrende job i en organisation, der har fokus på at levere høj kvalitet og god service.

Hvem er vi
Ejendomme er en afdeling i Teknik og Miljø, i området Affald, Trafik og Ejendomme. Ejendomme er organiseret i en teamstruktur, som består af Ejendoms Center og Ejendoms Service. Vi er på nuværende tidspunkt 34 medarbejdere i Ejendomme. 15 af disse er vores udekørende tekniskservice korps i Ejendoms Service. Stillingen som Teknisk designer er placeret sammen med de øvrige 19 kollegaer i Ejendoms Center. Ejendoms Center, er den administrative del af Ejendomme. Her sidder et bredt spænd af fagligheder, der alle arbejder på at udvikle, vedligeholde og styre kommunes ca. 500.000 m2 bygningsmasse.

Hvad kan du forvente
Du bliver en del af Ejendomme, en afdeling med høj faglighed og hvor samarbejde og inddragelse er en naturlig vej til den gode løsning. Vi vægter et godt kollegialt arbejdsmiljø højt, hvor sammenhold, godt humør, faglig interesse og gåpåmod er vigtige elementer i dagligdagen.  

Hvor har vi fokus
Kernen i vores arbejde er brugerne af vores ejendomme. Vi har fokus på skabe værdi i deres hverdag. Både ved at arbejde for den gode brugeroplevelse igennem et byggeprojekt, og for at ejendommene er godt vedligeholdt, sikre og tilpasset til fremtiden.
Vi overholder aftaler, løser udfordringer, siger tingene ligeud, og lytter til hvad brugerne har brug for.

Samarbejdet i Horsens Kommune, bygger på GOD ADFÆRD, med værdierne: Helhed, Kvalitet, Respekt og Resultat.

Om stillingen
Som afdelingens tekniske assistent, bliver du knudepunkt for mange forskelligartede opgaver. Det være sig som tovholder i vores BIM modeller, assistere projektlederen eller ejendomsansvarlige med mindre tegningsarbejder, arkiv og strukturstyring.

Dine daglige opgaver vil bl.a. være

  • sikre håndtering og ajourføring af Revit modeller
  • ansvarlig for nøglehåndtering til vores ejendomme
  • ansvarlig for håndtering af indkommende mails til hovedpostkassen
  • redaktion for afdelingens indhold på Intranettet
  • sikre afdelingens mappe og dokumentstruktur. Særligt i SBSYS
  • ad-hoc administrative og tekniske opgaver.
På tværs i afdelingen og Horsens Kommune vil du stifte bekendtskab med mange forskellige IT systemer. Vi forventer ikke at du nødvendigvis kender dem på forhånd. Men du skal have en naturlig interesse og nysgerrighed på nye IT systemer. Af de systemer, du vil komme i berøring med, kan nævnes.
  • WEBGIS, SpatialMap
  • DBD - Digitalbygningsdata (FM system)
  • Autodesk Revit
  • Autodesk Construction cloud
  • SBSYS
  • KMD OPUS
  • Ibinder
Hvilken profil søger vi
  • du er servicemindet og en god teamspiller
  • du er selvstændig og i stand til at træffe beslutninger med øje for opgaven
  • du er struktureret og faglig velfunderet
  • du har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • du kan bevare et overblik i en travl hverdag.
Vi forestiller os, du har følgende kvalifikationer og kompetencer
  • du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. Teknisk Designer eller lignede
  • du er velbevandret i Autodesk Revit
  • du kan anvende gængse IT-programmer på brugerniveau, så som Office365
  • du har kørekort til alm. Personbil
  • har du erfaringer med andre af de ovenstående IT-systemer er det kun et plus.
Din erfaring fra lignede stillinger vil være et klart plus. Men er du nyuddannet må du ikke tøve med at ansøge.
Erfaringen uagtet, indbefatter stillingen forventeligt oplæring i nye systemer. Oplæring vil foregå dels som interne kurser og dels ved sidemands oplæring.

Løn- og ansættelsesvilkår
  • stillingen er normeret til 37 timer ugentligt med flekstid
  • løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Lønnen forhandles med den forhandlingsberettigede fagorganisation.

Kontaktoplysninger
Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jesper Engvang på tlf. 2965 6813.

Ansøgningsfrist
Søndag den 4. august 2024.
Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Det forventes, at der vil blive afholdt ansættelsessamtaler tirsdag den 20. august 2024. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2024 eller snarest muligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075874

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet