47 børn i Horsens får ikke ønskede skoledistrikt

Foto: Canva. Der starter flere og flere børn i skole, og derfor er skolerne presset
Profilbillede
dato

I Horsens venter disse dage afslag til flere familier, der ønsker skoleplads uden for eget distrikt.

Dette har ikke tidligere været tilfældet – og selvom reglerne er som de plejer, så er der nu ny praksis på området.

I Danmarks 8. største by Horsens med knap 60.000 indbyggere er der flere skoler at vælge imellem.
Derfor har der også både tidligere og på nuværende været ønske fra flere børnefamilier om at vælge en skole, der ligger uden for eget skoledistrikt.

Valg af andet skoledistrikt end der, hvor hjemmeadressen er, kan skyldes flere forskellige ting.
Placering af forældrenes arbejdsplads, skolekammerater, skilsmisse, præferencer og andet kan have stor indflydelse på valg af skole.

Der er ikke tidligere været kutyme for afslag, når horsensgensere har ønsket et få sit barn i en skole uden for eget skoledistrikt, men det er der i år.

Hele 47 familier vil de kommende dage få afslag på deres ansøgning om en skole uden for eget distrikt.

Samme regler – Ny praksis

Der er ingen regler på området, der er blevet ændret. Alligevel må 47 børn indstille sig på at skulle gå på en anden skole end ønsket. 

De mange afslag skyldes ny praksis på området. Den nye praksis skyldes bl.a., at der i år starter mange flere nye skoleelever i 0. klasse end normalt.

Til sammenligning startede 885 børn i 0. klasse i 2021. I år har dette tal sneget sig helt op på 1033 børn – dette er bl.a. en af årsagerne til, at børn i Horsens Kommune bliver sat på eget skoledistrikt. 

Sidste år var der nul børn, der fik afslag på deres ønske om at gå i skole i et andet skoledistrikt. Det høje tal af børn, der starter i skole efter sommerferien har gjort, at kommunen har valgt at holde sig strengt til styrelsesvedtægterne. 

Kilde: Horsens Folkeblad

Seneste på facebook