500 år gammel kirke lukkes ned for at spare husleje

Profilbillede
dato

Den gamle hospitalskirke i midtbyen af Horsens har fungerer som kirke i nær 500 år, men nu lakker det mod enden. Om et halvt år er det slut, for der skal spares husleje og bruges ressourcer andre steder.

Terrakotta-farven på den gamle bygning er en, alle folk i Horsens kender til. De har måske ikke været inde i kirken, men bygningen er et kendt vartegn i byen. Den gamle kirke har ligget her i et væld af år og der er ikke tal på, hvor mange kirkelige handlinger, der er foretaget her bag murerne.

Men nu er det altså slut, meddeler Horsens Klostersogn. De fortæller til Horsens Folkeblad, at de smukke rum er lejet af OK Fonden, og den husleje ønsker man nu at spare væk.

Der skal i stedet bruges kræfter og penge på at skabe nye tilbud andre steder i sognet, og selvom det er en naturlig del af udviklingen, har beslutningen ikke være nem, siger Claus Holck Pape, der er menighedsrådsformand, til Horsens Folkeblad.

Han forklarer, at mange har et forhold til stedet og det er med blandede følelser, nedlukningen sker. Men det er for at bruge de ressourcer, der er til rådighed, på mennesker og ikke mursten. 

Kirken lukkes ned i slutningen af året den 31. december – og indtil da er der mange ting at tage stilling til, da kirken er ældgammel og inventaret derfor også er. Der er blandt andet en gammel altertavle og andre genstande, man skal finde ud af, hvad der skal ske med. Det er der nedsat et udvalg til at få klarlagt.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook