Aarhus United satte en stopper for Horsens HK i topbrag

Maria Jensen i duel med Aarhus United's Helena Sall (Foto: Michael Just)
Profilbillede
dato

Skæringhallen lagde scene til et brag af en kamp, da der var topopgør i U19-ligaen, mellem et dygtigt Aarhus United-hold og pokalmestrene fra Horsens HK.

To dage forinden havde Horsens HK nemlig vundet Elite Cup-finalen, men mandag håbede pigerne igen på at nuppe to point med hjem. Desværre endte braget med et nederlag på 25-21. Cheftræner for Horsens HK, Ronni Boy, havde følgende kommentar til nederlaget.

Kæmpe respekt til mit hold for at give alt hvad de har i sig, kun to døgn efter en stor finale.

Kampen gik ikke som håbet for Horsens HK. Ronni Boy peger her på, hvad der mislykkes i opgøret.

Vi skal få mere tempo ind i vores grundspil.

Selvom skuffelsen endnu ikke har sat sig, så er der også positive takter at tage med fra kampen, ifølge cheftræner Boy.

Freja Hauge spiller en flot kamp og Anne Heilskov dækkede godt op og var effektiv på stregen.

På søndag den 27. marts møder Horsens HK Strandby-Elling Håndbold. Kampen fløjtes i gang klokken 14:15 i Bannerslundhallen, Elling.

Kampens resultat: 25-21 til Aarhus United U19
Række: U-19 Pige Liga


Aarhus United U19 - Horsens HK U19 (Foto: Michael Just)

Kilde: Cheftræner Ronni Boy, Horsens HK - U-19 Pige Liga

Seneste på facebook