AC Horsens er tilbage i 3F Superliga

CASA Arena (Foto: AC Horsens)
Profilbillede
dato

Af: AC Horsens

AC Horsens er tilbage i 3F Superligaen efter en enkelt sæson i NordicBet Ligaen, og det blev en kendsgerning med en gul 4-0 sejr over FC Fredericia på Monjasa Park mandag aften.

Lirim Qamili havde fundet vej til startopstillingen, og han kvitterede for tilliden ved at åbne målfesten i det 23. minut, da han bankede Thomas Santos’ fine indlæg i netmaskerne.

Fire minutter senere scorede Moses Opondo sit første mål i den gule trøje, da han scorede fra tæt hold.

2. halvleg var ikke engang et minut gammel, da Qamili scorede sit andet mål. Anders K. Jacobsen satte fart i en omstilling, Qamili tog det rigtige løb og modtog afleveringen fra ”AK” på det helt rigtige tidspunkt, og Qamili scorede i det lange hjørne.

Værternes Samson Iyede viste tænder et par gange i 2. halvleg, men først afværgede Matej Delac med en fremragende redning og kort efter prellede et skud fra FC Fredericia-angriberen af på overliggeren.

Fem minutter før tid lukkede Anders K. Jacobsen kampen, da han modtog en dyb stikning og lobbede den over målmanden.

Kilde: AC Horsens
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Horsens

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.

Seneste på facebook