Administrationssekretær til Retten i Horsens

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Retten i Horsens søger en administrationssekretær

Stillingen ønskes besat fra den 1. oktober 2023, evt. tidligere.



Stillingen

Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer).

Administrationssekretæren forventes blandt andet at skulle varetage følgende opgaver

  • Sekretæropgaver for rettens øverste ledelse

  • Et bredt spektrum af administrative HR-opgaver, herunder vedrørende ansættelser, sygefravær, refusioner, kurser, ferie m.v.

  • Ekspedition m.v. af vederlag til stævningsmænd, domsmænd m.fl.

  • Kontaktperson og koordinator i relation til diverse eksterne samarbejdspartnere

  • Ekspedition og koordinering af indkomne mails, telefonopkald m.v.

  • Medvirke til afvikling af møder og arrangementer

  • Vedligeholdelse og opdatering af rettens hjemmeside og intranet

  • Forefaldende administrative og praktiske opgaver

Du vil få en spændende og afvekslende hverdag med mange udfordringer. Vi kan tilbyde dig stor selvstændighed i jobbet med mulighed for sparring og løbende efteruddannelse samt gode kolleger med en uformel omgangstone – også på tværs af faggrænser. I særlige tilfælde vil du skulle deltage i arrangementer, der kan række ud over almindelig kontortid.

Retten behandler blandt andet civile retssager, straffesager, fogedsager, familiesager og skiftesager. Udover de ovenfor nævnte opgaver vil du evt. i et vist omfang kunne komme til at beskæftige dig med nogle af disse sagstyper.

Retten i Horsens har omkring 55 medarbejdere. Vi har til huse i en stor, lys og åben retsbygning, der danner en god ramme om vores arbejdsplads og vores opgaver. Retten er placeret centralt i Horsens.

Vi arbejder dagligt på et fundament af stærke værdier som ansvarlighed, respekt, troværdighed og åbenhed. Vi bestræber os på at vise medarbejderne tillid og respekt, inddrage dem løbende og anerkende deres indsats. Rettidig og god information af medarbejderne samt sikring af trygge og udviklende arbejdsforhold er vigtigt for os. Vi tror på, at vi derved opnår de bedste resultater for såvel vores medarbejdere som for borgerne.



Stillingen kræver, at du

  • har en relevant uddannelse inden for kontor og administration og er i stand til at løse de mangeartede opgaver, som stillingen indebærer

  • er god til dansk retskrivning

  • er fleksibel, selvstændig og effektiv

  • kan, vil og tør tage ansvar

  • er en udpræget teamplayer, der naturligt kan byde positivt ind på arbejdspladsen

  • har en proaktiv tilgang med deraf følgende mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen

  • har et godt humør og trives med en travl hverdag og en stor mangfoldighed af opgaver

Som person er du åben og serviceminded. Du er ansvarsbevidst og arbejder selvstændigt og struktureret. Du er skarp til at prioritere og kan håndtere flere opgaver samtidig uden at miste overblikket. Du sætter en ære i, at tingene er i orden, og du tager et naturligt ejerskab for dine opgaver. Vi forventer, at du betragter IT som et selvfølgeligt arbejdsredskab i dagligdagen.



Praktiske oplysninger

Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisation samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat. Afhængigt af dine kvalifikationer og din erfaring vil stillingen enten blive indplaceret som retsassistent i løngruppe 2 eller som kontorfuldmægtig i løngruppe 3. Der vil derudover kunne forhandles om tillæg afhængigt af dine kvalifikationer.

Vi vil med dit samtykke indhente en straffeattest på dig.

Retten i Horsens har gode arbejdsforhold med flekstid m.v. Retten er beliggende ca. 5 minutters gang fra Horsens Station. Er du i bil, kan du parkere gratis tæt ved retten.

Da Danmarks Domstole gerne vil afspejle sammensætningen af den danske befolkning, opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Mette Hansen Carl på tlf. 99 68 36 00.



Ansøgningen

Du skal indsende din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk eller www.domstol.dk/horsens. Gå ind under punktet "Job" i bjælken foroven og videre ind under "Ledige jobs". Her kan du søge på lokationen "Retten i Horsens". Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” ude i højre side. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV, relevante eksamenspapirer samt eventuelle udtalelser.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest torsdag den 3. august 2023, kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 17. august 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Retten i Horsens, Godsbanegade 2, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170552&DepartmentId=7042&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872758

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook