Søndagens opgør mellem Horsens HK's U19-piger og Strandby-Elling Håndbold endte med en overbevisende sejr til Horsens på 20-35. Kampen markerede et vellykket comeback for Agnete Brendholdt, som har været ude med en skade, men imponerede stort ved at score 7 mål.
Ronni Boy, træner for Horsens HK, var meget tilfreds med holdets indsats.
“Det var en god sejr, hvor vi kunne holde alle spillere i gang og forberede os til den næste kamp om 48 timer. Forsvaret stod stærkt, og vi spillede med høj fysik,” sagde han.
Ronni fremhævede også Maria Andersen og Orgesa, der var godt skydende og stærke i duelspillet. Men han måtte knytte lidt ekstra ord til Brendholdt:
“Efter en lang pause på grund af skade, var det fantastisk at se Agnete brage 7 mål ind. Hendes præstation sammen med Orgesa og Andersen's bidrog markant til sejren.”
Agnete Brendholdt, der gjorde et imponerende comeback, udtrykte sin tilfredshed med holdets præstation.
“Jeg synes vi spillede en god kamp idag, taget i betragtning af at det var en lang køretur til Strandby/Elling. Det er altid en udfordring at ramme det rigtige spændingsniveau når man spiller mod puljens bundhold, men jeg synes vi formåede at løse det rigtig fint”
“Vi startede ud lidt ukoncentrerede, og med dårlige afslutninger, men i anden halvleg fik vi vendt spillet, og trak fra på maltavlen. Alt i alt en rigtig god kamp, og 2 vigtige point og vi ser nu frem mod næste kamp der allerede spilles på tirsdag i Odense.”
Næste kamp for Horsens HK er i morgen, tirsdag 12. marts, hvor de skal møde Odense Håndbold Ungdom på Dalumhallerne. Der er kampstart kl. 20:00.
Kampens resultat: 20-35 til Horsens HK
Række: U-19 Pige Liga