Alt flaskede sig for Stensballe IK i sensationel oprykning

Stensballe IK-herrerne fik sikret sig oprykning til Serie 2 (Foto: Christian Løvbjerg)
Profilbillede
dato

Sammen med holdets cheftræner, Christian Løvbjerg, ser vi tilbage på den forgangne sæson for Stensballe IK's Serie 2-herrer. En sæson, der til sidst endte med en sensationel oprykning.

Man havde ikke den store kendskab til de øvrige hold i puljen, men inden sæsonen var målet at sigte efter toppen, fortæller Christian Løvbjerg.

"Vi var havnet i en pulje, hvor stort set alle holdene var ukendte for os. Det var hold, som tidligere hen havde været i pulje sammen mange gange, modsat os. Vi havde som sådan ikke sat noget direkte målsætning, men det er da altid fedest at være med i toppen af tabellen."

Så nu var det bare op til holdet, at bevise at kvaliteten var hertil. Det var den bestemt også, da det hele skulle gøres op. Men det har ikke været nemt, mener Løvbjerg.

"Det har været en blandet pose bolsjer, men vi rykker jo ret sensationelt op i Serie 1, endda med en minus-målscorer. Der har været et par forfærdelige kampe undervejs, men heldigvis også en god periode her til sidst, hvor vi vandt 4 kampe i streg, hvis man ser bort fra nederlaget i den sidste kamp."

Overhånden blev taget i Fredericia
Undervejs i sæsonen stødte holdet også på særlige øjeblikke. Christian Løvbjerg beretter om sæsonens højdepunkter:

"Hele optakten omkring kampen imod Fredericia KFUM i næstsidste runde var ret intens, da vi endte med selv at kunne afgøre tingene med en sejr, og flere resultater resultater flaskede sig op til den kamp for os. Fredericia kunne med en sejr rykke direkte op, men vi tog derfra med en 4-0 sejr i baggagen, og så havde vi pludselig overhånden."

"Derudover havde vi en stor afslutningsfest for hele seniorafdelingen efter den sidste kamp, hvor oprykningen naturligvis også blev fejret."

Nu bliver opgaven for Stensballe IK at forberede sig til næste sæson. Christian Løvbjerg peger her på nogle ting, som holdet skal tage med videre fra den forgangne sæson:

"Vi tager helt sikkert med os, at vi fik lukket bedre ned bagi til slut i sæsonen, og hvis vi forsøger at spille fodbold, så kan vi komme langt med tro på egne evner."

Vi glæder os til at følge Stensballe IK i Serie 1 i den kommende sæson!

Kilde: Christian Løvbjerg

Seneste på facebook