Ansvarlig og optimerende Økonomimedarbejder søges til M+ Invest

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du stærke kompetencer inden for økonomi, og drømmer du om at kombinere dem med udvikling af arbejdsgange i samarbejde med andre? Så er muligheden her! M+ Invest søger en dedikeret Økonomimedarbejder til en spændende nyoprettet stilling.

Som vores nye Økonomimedarbejder bliver du en vigtig del af vores dynamiske økonomiafdeling. Vi er et lille team med høje ambitioner, og med over 70 selskaber under vores ansvar arbejder vi konstant på at optimere vores arbejdsgange. Du får ansvar for det daglige bogholderi og support til vores andre afdelinger.

Din nærmeste kollega bliver Louise, der udtaler;

”Jeg er glad for mit job i økonomiafdelingen, da opgaverne er meget varierende og ikke to dage der er ens. Man får lov til at sætte sit eget præg på arbejdsopgaverne og der er en høj grad af frihed under ansvar. Vi vægter det kollegiale meget højt og der en uformel tone blandt alle ansatte. Jeg glæder mig meget til at få endnu en kollega at spare og videreudvikle processer med, så vi sammen kan levere et komplet produkt til vores interne controllere.”

Du bliver en værdifuld del af teamet, hvor du indgår i den del af økonomiafdelingen, som har ansvaret for registreringer og bogholderi. Denne afdeling består af to andre kompetente kollegaer, som sammen med controllerafdelingen udgør økonomiafdelingen. Ud over økonomiafdelingen omfatter selskabet også ejendomsdrift, salg og udlejning, bygherrerådgivning-, udvikling samt juridisk afdeling.

Dine opgaver

Du vil opleve en varieret hverdag, hvor du foruden en bred vifte af opgaver inden for økonomi, også skal være med til at forbedre det regnskabsgrundlag, som bogholderiet afleverer til controllerne. Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Bogføring af daglige bogholderiposteringer, herunder bogføring af lejer-, kreditor- og finansposteringer

  • Afstemning og betaling af kreditorer

  • Diverse afstemninger, herunder mellemværende med lejere, finansafstemninger, mellemregninger, bank m.v.

  • Levere en afstemt balance til interne controllere ifm. udarbejdelse af kvartalsrapportering og årsrapporter

  • Levering af materiale til ejendomsadministrationen, såsom input til forbrugs- og driftsregnskaber

  • Kontakt til kunder og leverandører samt ad-hoc opgaver

Din profil

Vi forventer, at du har nogle års erfaring fra en økonomiafdeling, god forståelse for økonomi og administration samt erfaring med bogholderi og afslutning af regnskabsgrundlag. Du har gode IT-færdigheder samt erfaring i Office-pakken. Hvis du har erfaring med Navision, ser vi det som en fordel, men det er ikke et krav.

Du er vant til at jonglere med mange deadlines, og din struktur gør, at du ikke misser en opgave. Din tilgang til arbejdet er kendetegnet med fokus på kvalitet og ordentlighed.

Du kan se dig selv i følgende:

  • Du tager ansvar og bidrager med løsningsforslag

  • Du er en holdspiller, der trives i et dynamisk miljø

  • Du er ansvarsbevidst og motiveres af at gøre en forskel

  • Du trives med optimering og synes, det er spændende at være med til at udvikle nye arbejdsgange og processer

  • Du er social og fleksibel

Vi tilbyder

Vi kan tilbyde dig et spændende og alsidigt job, hvor du ikke kun bliver en del af en organisation med et højt fagligt niveau, men også får chancen for at være med til at forme en stærk økonomiafdeling. Ud over venlige og kompetente kolleger, så bor vi i lækre lokaler, har eget fitnesscenter i kælderen og der er lækker mad i kantinen.

Du bliver en del af et dynamisk og ungt team, hvor du kan se frem til opgaver, der udvikler sig, samtidig med at du har mulighed for at specialisere dig indenfor valgte områder. Her får du indflydelse på processerne og et selvstændigt ansvar for opgaverne.

Vil du være en del af holdet?

Vi glæder os til at modtage dit CV, som du sender ved at trykke "ANSØG" herunder (og evt. en kortfattet motivation for jobbet). Vi vurderer ansøgningerne løbende og indkalder derfor også løbende kandidater til samtale.

Inden en eventuel anden samtale bliver du bedt om at udfylde en personprofil og en kognitiv test. Alle henvendelser behandles fortroligt og med diskretion. Konsulentvirksomheden INDKOM medvirker i rekrutteringen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Morten Jakobsen, M+ Invest på tlf. 6138 8937

  • Niels Sparre, INDKOM på tlf. 4071 1400

Om M+

M+ Invest A/S, med hovedkontor i et nybygget domicil i Horsens, er moderselskab i M+ koncernen. M+ er grundlagt af Michael Mortensen i 1985 og ejes i dag af familien Mortensen. Blandt hovedaktiviteterne er M+ Ejendomme A/S, som driver en ejendomsportefølje på godt 4 mia. kr. samt en række ejendomsudviklingsprojekter. Ejendomsporteføljen består primært af centralt beliggende ejendomme i de østjyske vækstbyer Aarhus, Skanderborg, Horsens og Vejle. M+ er desuden hovedejer af Hybel Danmark A/S, som er en af Danmarks største og mest succesfulde husbyggere.

I porteføljen af selskaber indgår også Plushusene, der udvikler og driver moderne bofællesskaber rundt i landet. Samtidig har selskabet et stort ejerskab af den børsnoterede malingproducent Flügger Group A/S og modulproducenten Flex Modul A/S. M+ Invest A/S har endvidere en række tech-investeringer, hvilket bl.a. omfatter ejerandele i Reflectly, Rentdesk og Resights. Virksomheden, der har kontor i Horsens, har store ambitioner om fortsat udvikling, vækst og nye investeringer. Alt hvad virksomheden foretager sig er gennemsyret af de grundlæggende dyder som tillid, ordentlighed og respekt samt godt købmandskab og konstant udvikling. Dagligdagen er kendetegnet ved et højt fagligt niveau i et uformelt arbejdsmiljø.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

M+ Invest, Rosenkrantzvej, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966659

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook