Bæredygtighedsleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du med på en faglig og personlig vækstrejse i en virksomhed, der sætter bæredygtigt byggeri i højsædet?

Jobbet:
Der er to tilgange til løsning af denne opgave, men det afgørende for virksomheden er at få det helt rigtige menneske med på rejsen. En profil med et solidt og sundt værdisæt, der ikke kun kan blive en faglig hjørnesten i virksomheden, men også en kulturbærer, der kan være med til at præge hele organisationen.

Du er enten, eller……:
Enten er du en rigtig dygtig bygge-/ eller projektleder, der har lyst og evner til at udvikle dig i rollen inden for bæredygtighed, DGNB og på sigt ESG. Du starter jobbet på en lidt mindre bane, hvor dine faglige og personlige kompetencer bliver udviklet i takt med udviklingen i opgavernes tyngde.

eller en ”færdighærdet” bæredygtighedsleder med en solid erfaring, der gør dig i stand til, efter en kort introduktion til opgaven, at tage det fulde ansvar.
Uanset din tyngde vil du, med reference til direktøren og med udgangspunkt fra hovedkontoret i Horsens, blive ansvarlig for bæredygtighedsaktiviteterne i hele organisationen.

Fokus på motivation af medarbejdere og reel implementering af værktøjer og processer i organisationen er afgørende indsatsområder, der bl.a. kræver løbende inhouse trænings- og uddannelsesaktiviteter. Værktøjer er intet værd, hvis ikke disse implementeres med et motiverende engagement og anvendes ud i sidste geled.

Dine primære arbejdsområder bliver til en start:

  • Bæredygtighedsansvarlig for igangværende og nye byggeprojekter
  • Audit efter behov på byggepladserne


Kvalifikationer:
Som nævnt, kan du enten være en dygtig bygge-/projektleder, der er på vej, eller du kan være den færdigstøbte bæredygtighedsleder, der springer lige ind i opgaven.

Du har erfaring med kvalitets- og miljøarbejde, og måske har du en ingeniør-, arkitekt- eller bygningskonstruktøruddannelse. Vigtigst er, at du har forståelse for byggebranchen, og at du brænder for bæredygtigt byggeri.

For at komme i betragtning til stillingen skal du ligeledes kunne vinge nedenstående punkter af:

  • Du sidder i dag – helt eller delvis – med ansvar for lignende opgaver.
  • Du arbejder vedholdende og struktureret med opgaverne, og du trives med at veksle mellem større projekter og de mere lavpraktiske ad hoc-opgaver, der er lige så vigtige at komme i mål med. Du er desuden procesorienteret, og det ligger naturligt for dig at omsætte tanker, planer og processer til konkrete målsætninger og handlinger, som du kommer i mål med.
  • Som person er du moden og robust med en solid og motiverende gennemslagskraft og stærke samarbejdsevner, kombineret med en høj grad af selvstændighed og et godt overblik, der gør dig i stand til at holde hovedet koldt i en omskiftelig hverdag.
  • Da du skal supportere og motivere tværorganisatorisk, er det vigtigt at kunne kommunikere og samarbejde på alle niveauer. Du evner således at motivere og engagere mennesker, så du får dem med på din rejse.


Du tilbydes:
HJK Byg A/S lægger stor vægt på at have velmotiverede, tilfredse og kompetente medarbejdere, der til stadighed udvikler sig til gavn for virksomheden og egne karriereønsker. Man bakker hinanden op og spiller hinanden gode.

Du møder en bred vifte af spændende udfordringer i en solid vækstvirksomhed, hvor der er stor mulighed for at skabe rammerne for dit eget job. Har du motivationen for og potentialet til at løfte dig, vil ledelsen tage dig med på rejsen mod mere ledelse og ansvar.

Du lander i en dynamisk og foranderlig hverdag, drevet af gode mennesker med sunde holdninger og stort engagement. Kulturen er uformel, men professionel. HJK Byg A/S er ambitiøs og har et meget stort kundefokus. Du løser dine opgaver sammen med en nærværende og beslutningsstærk ejerledelse, der samtidig har fuld opmærksomhed på vigtigheden af effektivt bæredygtigt byggeri.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Virksomheden:
HJK Byg A/S, www.hjk-byg.dk, med kontor i Horsens, er en vækstvirksomhed i rivende udvikling med spændende byggeprojekter. Virksomheden har ambitioner om at være Danmarks bedste arbejdsplads. Dette afspejler sig både i det daglige samarbejde på kontoret og byggepladserne, mange sociale arrangementer, måden hvorpå HJK Byg får privatliv og arbejdsliv til at spille sammen og ikke mindst muligheden for at tage ansvar og gøre karriere. Udviklingen kræver nu, at organisationen styrkes med en dygtig bæredygtighedsleder.

Ansøg:
Er du den rette profil, bedes du uploade din ansøgning og dit CV mærket stillingsnummer ”02.11.53” her på siden.

Al henvendelse bliver behandlet fortroligt.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

erwin andersen a/s, Stensgårdvej, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935891

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet