BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lærer med specialpædagogisk erfaring søges til Bakkeskolen
Bakkeskolen er Horsens kommunes specialskole for børn i socio-emotionelle udfordringer. Vi har pt 41 elever fordelt i 5 grupper. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i teams bestående af 4-5 voksne. De enkelte teams har ansvaret for at etablere læringsfællesskaber, hvor elevernes læring og trivsel er i fokus. Mentalisering og low arousal repræsenterer det fælles pædagogiske grundlag.
På Bakkeskolen vægter vi det kollegiale fællesskab højt. Vi giver os tid til at være gode kolleger og sparringspartnere, som både er dybt engagerede i elevernes udvikling og i at skabe det stærke kollektiv, hvor mange forskellige kompetencer bidrager til en spændende og alsidig arbejdsplads. Vi går op i ordentlighed og humor! Vores hverdag er fyldt med gode grin og fællesskabende oplevelser. Vi stræber efter at udvikle os fagligt og hele tiden bliver dygtigere inden for vores felt. Der er derfor gode muligheder for at udvikle sig, både i det fælles og på det individuelle plan, hvis man har evnerne og viljen til det.
Hos os brænder vi for at hjælpe eleverne med at få den bedst mulige hverdag med læring, leg, tætte relationer, nye kompetencer og gode venskaber. Vores elever betyder virkelig noget for os, og vi gør hver dag vores allerbedste for at gøre en positiv forskel for dem. Ofte er eleverne i meget forskellige udfordringer og har ikke samme forudsætninger og behov. Dette kræver voksne med særlige relationskompetencer og evnen til at se bag om elevernes adfærd. Det er derfor afgørende, at du kan se det unikke i hver elev og har lysten til at spotte deres ressourcer og sætte deres kompetencer i spil.
På Bakkeskolen går det faglige og det sociale hånd i hånd. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til og evner at være kreativ i udformningen af din undervisning. Vi lægger stor vægt på en motiverende og engagerende undervisning, der gerne gør brug af natur, udeliv og aktiv læring. Vores elever trives i en tydelig rammesætning med strukturerede læringsaktiviteter, hvor de voksne mestrer balancen mellem tryghed og tydelighed. Eleverne skal mærke, at de voksne har noget på hjerte både fagligt og personligt og de voksne arbejder i fællesskab med at sikre elevernes mestringsoplevelser. Vi vægter højt, at du faglig velfunderet og har erfaring inden for det specialiserede område. Vi er også meget interesseret i at høre fra dig, hvis du har en kandidat inden for det pædagogiske eller psykologiske område.
På Bakkeskolen har vi et udvidet forældresamarbejde og i et tæt samarbejde med Tværgående Enhed for Læring og Familieafdelingen, hjælper vi forældrene med at understøtte deres barns skolegang bedst muligt. For os er det afgørende at se muligheder og understøtte ressourcerne hos den enkelte familie.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Therese Røgind-Bach på tlf. 24790266.
Vi ønsker ansættelse snarest muligt og afholder derfor løbende samtaler.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Falstersgade 24, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934655