Bakkeskolen søger lærer med specialpæd. erfaring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en lærer til et årsvikariat pr. 1. august 2023.

Bakkeskolen er Horsens kommunes specialskole for børn i socio-emotionelle udfordringer. Vi har pt 45 elever, som er fordelt i 5 grupper.

Vores elever er i forskellige udfordringer og har forskellige forudsætninger og behov. Dette kræver voksne med særlige relationskompetencer og evne til at se bag om elevernes adfærd. Du skal kunne se det unikke i hver elev. Gennem differentierende læringsaktiviteter skal du kunne understøtte mestringsoplevelser hos den enkelte elev.

Du skal primært tilknyttes skolens yngste elever, og du skal derfor have lyst til at sammentænke leg og læring i en skoleramme. Det er centralt, at du mestrer klasserumsledelse og kan tilrettelægge strukturerede læringsaktiviteter, hvor eleverne motiveres og får forskellige kompetencer i spil.

Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i teams bestående af 4-5 voksne. De enkelte teams er læringsfællesskaber, hvor elevernes læring og trivsel er i fokus. Mentalisering og low arousal repræsenterer den fælles pædagogiske tilgang.

Vi har et udvidet forældresamarbejde, og i et tæt samarbejde med forældre, Tværgående Enhed for Læring og familieafdelingen hjælper vi forældrene med at understøtte deres barns skolegang bedst muligt. Også i forældresamarbejdet er det centralt at kunne se muligheder og understøtte ressourcerne hos den enkelte.

Professionalisme, pædagogisk og faglig kvalificering med fokus på skolens kerneopgave (elevernes trivsel og læring), er centralt for alle ansatte på Bakkeskolen. Der gives faglig, pædagogisk og psykologisk vejledning og sparring til alle ansatte.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent Vibeke Hauge, tlf. 21 67 35 84

Tidsbegrænset stilling. 
Fuld tid. Løn ift. gældende overenskomst.

Bemærk kort ansøgningsfrist – tirsdag den 20. juni 2023.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 22. juni 2023.

Vi ser frem til at modtage din elektroniske ansøgning vedhæftet dokumentation for uddannelse og erfaring.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Falstersgade 24, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://horsens.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=4bfb0557-629a-473e-8ebe-a3c917ab0338

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850059

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook