BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Horsens Byskole afdeling Fussingsvej søger en barselsvikar til undervisning i dansk som andetsprog. Der er tale om et fuldtidsbarselsvikariat på 37 timer ugentligt.
Du vil blive en del af det fantastiske DSA-team på skolen, hvis formål er at give den sprogstøtte nyankomne elever har brug for, da de ikke kan deltage fuldt ud i deres almenklasse og derfor tilbydes basisundervisning.
Dit primære virke vil være at undervise eleverne i grundlæggende dansk med afsæt i læreplanen for ”Dansk som andetsprog”
Personlige og faglige kompetencer
Vi forventer, at du:
- Er læreruddannet, gerne med DSA som linjefag eller DSA-specialiseringsmodul
- Har stærke faglige undervisningskompetencer inden for dansk som andetsprog, så du kan planlægge og gennemføre lærerige samt inddragende sprogøvelser
- Kan motivere elever til at kommunikere og lære et andet sprog end deres modersmål
- Er professionel i alle fagets sammenhænge, er anerkendende, reflekterende og teoretisk velfunderet
- Er rolig, men samtidig handlingsorienteret
- Er inkluderende, og fokuserer på elevernes ressourcer
- Har et ressourceorienteret syn på en blandet elevgruppe
- Er praksisorienteret og struktureret
- Er stærk individuelt såvel som i PLF-samarbejdet med dine kolleger
- Kan gøre en forskel både fagligt og personligt
Information om Horsens Byskole
Horsens Byskole har været igennem en stor udvikling de seneste år, og er i dag en robust organisation med et stærkt fagligt fællesskab på tværs af afdelinger og matrikler.
Vores mission er klar: det handler om børnene.
Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber (PLF), og det systematiske samarbejde er omdrejningspunktet for børnenes læringsudbytte.
Opgaven er klar – vi skal løfte elevernes faglige niveau i dansk og matematik, og det sker bl.a. igennem den sprogbaserede undervisning. Foruden indsatsområderne dansk & matematik har vi også fokus på klasserumsledelse og fællesskab. Vi ser personlig mestring og stærke fællesskaber som en forudsætning for hele elevens udvikling og læring.
Horsens Byskole består af tre afdelinger med ca. 950 elever og ca. 160 ansatte. Skolens afdelinger ligger på henholdsvis Lindvigsvej (0.-6. årgang), Kildegade (0.-6. årgang) og Fussingsvej (0.-9. årgang). Udskolingen for alle tre afdelinger er samlet på Fussingsvej. Ud over almendelen har vi også en fuld specialklasserække (0.-9. årgang) på afdeling Fussingsvej.
Spørgsmål?
Yderligere oplysninger kan fås hos inklusionsleder Sureyya Sahin på horsensbyskole@horsens.dk eller på skolens hovednummer 76 29 40 80.
For at komme i betragtning til stillingen skal du være læreruddannet, kunne bestride den fulde opslåede stilling, og have haft personlig kontakt.
Ansøgningsfrist: torsdag den 20.06.2024 kl. 08.00.
Husk at vedhæfte eksamensbevis og andre relevante dokumenter, når du søger stillingen.
Vi forventer at afholde samtaler fredag den 21.06.2024 fra kl. 12.00.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der er tiltrædelse den 01.08.2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Fussingsvej 6, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6064329