Mandagens opgør mellem Horsens HK og KIF endte desværre i et ærgerligt nederlag på hjemmebane til U15-pigerne fra Horsens HK.
“Skuffelse over resultatet, men glæde over fight og spil.”
Sådan lød ordene fra cheftræner, Benny Brandt, kort efter nederlaget på 18-20 til rækkens tophold, der endnu er ubesejret.
Horsens HK tabte altså til topholdet, KIF, men alligevel var der flere der spillere der imponerede, ifølge Brandt:
“Sophie Bladt var stærkt spillende i både forsvar og angreb, samt scorede fem mål. Mille Sønderskov Andersen hævede niveauet på vores forsvarsspil, og hun er holdets yngste spiller på blot 13 år.”
Horsens HK's nummer 18, Sophie Bladt, giver også sin reaktion på kampen:
“Jeg syntes, vi spillede en flot første halvleg i angrebet - dog havde vi nogen uheld. Vi rammer stolperne og skyder forbi. I anden halvleg går vi på banen med troen på at vi kan nå det. Vores forsvar og angreb spiller godt, og vi laver mål, men desværre ikke nok til en sejr.”
Den næste modstander, mandskabet fra Horsens HK møder, er Fredericia HK. De spiller i Dagnæs Hallen fredag den 2. december med kampstart klokken 18:00.
Kampens resultat:
18-20
til
Kolding IF
Række: U15 Piger 1. Division