Blandt Europas største - En magisk atmosfære hos Pegani

Steen Pegani i domicilet på Østerhåbsvej
Profilbillede
dato

Trylleri har været en del af Steen Pegani's liv siden han var dreng. I dag er Steen Pegani indehaver af en af Europas største firmaer inden for udstyr til netop underholdning og trylleri. I denne artikel bliver vi klogere på, hvordan dette blev til.

Året var 1987, da Pegani begyndte at levere udstyr til tryllekunstnere, jonglører, gøglere, ballonkunstnere og andre artister. Men interessen går helt tilbage til Steen's barndom.

Steen Pegani Hedegaard Sørensen blev bidt af trylleriet da han som dreng fandt sin storebrors tryllesæt på forældrenes loft. Det blev startskuddet til et liv med yderst passioneret interesse for trylleri og underholdning. Steen og en kammerat begyndte at optræde i lokalområdet med trylleshows, og som 18-årig åbnede han en tryllebutik i Horsens midtby.

“Mange bysbørn vil mindes butikken i Borgergade, hvor man udover alskens magiske effekter også kunne købe parykker, spøg & skæmt, sjove gaver og meget mere,” lyder det fra Steen Pegani.

Stor udvikling siden 1987
Ved siden af detailforretningen drev Steen "postordresalg" af tryllerekvisitter, med salg via bl.a. kataloger og et månedsmagasin til branchen.

“I 1997 åbnede pegani.dk og siden har nettet været den altoverskyggende salgskanal. I 2005 købte vi lokaler på Østerhåbsvej i Sydbyen og siden er aktiviteterne blevet drevet herfra. Hovedsageligt som e-business, men også via arrangementer, kurser og aktiviteter.”

Det lille team på Østerhåbsvej tæller en dedikeret flok med Bettina Pegani, Jacob Høj, Mortenn Christiansen og Steen Pegani.

Balloner med posten
Pegani er i dag et af Europas største firmaer med speciale i udstyr til underholdning og sender hvert år i omegnen af 20.000 pakker til tryllekunstnere, artister og andre optrædende godtfolk.

“Det er både til de professionelle - men også til glade amatører og helt nystartede med en spirende interesse for magi og entertainment,” understreger Steen med et smil.

En af lagerhallerne er dedikeret balloner. Pegani er distributør af ballonmærket Qualatex, der er kendt for at lave 'Verdens Bedste Balloner'. Så når man ser professionel ballondekoration eller en artist vride ballondyr, sker det som oftest med balloner, der har ligget på Pegani's lager i Horsens.


Pegani sender hvert år tusindvis af ballonhilsener rundt i Danmark, men lokale kan også selv bestille heliumballoner til afhentning ved domicilet i Horsens. Her ses Bettina Pegani. (Foto: Pegani)

“Tilbage i 2012 introducerede vi sendenballon.dk, som en service hvor man med posten kan sende heliumballoner med en hilsen og en lille gave. Mange tusinde danskere har prøvet at modtage en flot prikket gaveæske og fået sig en glad overraskelse, når en festlig ballon er steget op af kassen, sammen med en hilsen på dagen.”

Pegani samler på glade kunder
"Fremragende, super service og faglig viden helt i top." Sådan lyder en 5-stjernet anmeldelse fra en af Pegani's kunder på Trustpilot. Steen Pegani fortæller, at man samler på glade kunder, og derfor betyder anmeldelserne rigtig meget for Pegani.

“Ved Pegani samler vi på glade kunder, hvilket man bl.a. kan se på vores Trustpilot-profil, der har rundet 5000 5-stjernede anmeldelser. Vi forsøger at hjælpe og være ordentlige - også overfor miljø og samfund. Man kan løbende følge med i vores tiltag på vores CSR-profil her,” siger indehaver Steen Pegani, og fortsætter:

“Vi synes det er sjovest at sige ja, og kunne hjælpe kunderne med deres behov og ønsker. Derfor har vi gennem årene opbygget et ganske omfangsrigt lager inden for dette lille, specielle felt - som man ikke finder mange andre steder i verden.”

“Lægger man en bestilling på pegani.dk inden kl. 14.00, er den som hovedregel fremme i Danmark allerede næste hverdag. Lokale kan også vælge afhentning. Så kan man både spare portoen og snuse til den magiske atmosfære, ved opsamling af varerne på Østerhåbsvej 85A.”

Du finder meget mere om Pegani på deres hjemmeside og Facebookside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Pegani v/Steen Pegani Hedegaard Sørensen

Seneste på facebook