Bliv beskæftigelsesrådgiver i Jobcenter Horsens og gør en forskel for sygemeldte borgere

Profilbillede
dato

Er du typen, der er overbevist om, at fremtidens beskæftigelsesområde bliver ret godt – både for de sygemeldte, de ledige, virksomhederne og os, der arbejder på området?

Så giv os et kald eller sæt dig til tastaturet for en ansøgning. Vi har nemli’ brug for en engageret beskæftigelsesrådgiver, som kan arbejde ’ud over tjeklisten’ og lave de individuelle, faglige vurderinger, der skal til for at sikre den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet.

I Jobcenter Horsens’ afdeling for Arbejdsmarkedsfastholdelse har vi ganske enkelt brug for et par ekstra hænder, der vil trives med den højere grad af faglighed og selvstændighed, der ligger i den nye sygedagpengelovgivning.

Dine primære opgaver
Du vil spille en central rolle i arbejdet med sygemeldte borgere og deres arbejdspladser. Dine opgaver bliver følgende:

  • Udarbejde realistiske fastholdelsesplaner eller definere nye jobmål sammen med borgerne.
  • Opfølgningssamtaler, afgørelser og individuelle vurderinger af borgerens situation. Kravet om individuelle vurderinger vil vokse i takt med ny lovgivning og kommende reformer.
Vi leder efter dig, der:
  • har erfaring eller interesse for beskæftigelsesområdet, særligt inden for sygedagpenge.
  • ser muligheder i de kommende reformer og lovændringer. Dine opgaver vil udvikle sig løbende!
  • kan arbejde selvstændigt, træffe beslutninger og lave individuelle vurderinger af borgeres forløb.
  • er myndig i din rolle og har styr på beskæftigelseslovgivningen.
Du skal være i stand til at samarbejde bredt med virksomheder, læger, fagforeninger og kolleger, og samtidig kunne arbejde helhedsorienteret for at sikre det bedste forløb for borgerne.

Lidt om os
Vi tror på frihed under ansvar, og med 80 medarbejdere fordelt på seks teams arbejder vi sammen i en atmosfære præget af høj faglighed, sparring og udvikling. Du får indflydelse på dine opgaver, og som ny kollega får du en grundig introduktion og en "buddy" til at støtte dig både fagligt og socialt.

Praktiske oplysninger:
  • Stillingen er på 37 timer ugentligt.
  • Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Dit arbejdssted bliver Jobcenter Horsens på Chr. M. Østergaards Vej 4 i Horsens. Her ligger jobcentret i et nyistandsat rådhus, der bl.a. byder på god kantine og gratis sundhedsordning, fitnessrum, kaffe og frugt.

Mere information
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorthe Riber Bang på tlf. 40 46 67 17.

Om Jobcenter Horsens  
At være en del af et arbejdsfællesskab, at bidrage til samfundet, at tjene til dagen og vejen er for de fleste afgørende for at leve et godt og meningsfuldt liv. Derfor arbejder Jobcentret for at få flere i job eller uddannelse og for at skabe et arbejdsmarked, hvor der er muligheder for alle.   

Det gør vi ved at møde den enkelte borger og den enkelte virksomhed med åbenhed og respekt, men også med forventninger. Samtidig vægter vi viden og høj faglighed hos vores medarbejdere. Vores arbejde er baseret på viden om det, der virker og på den viden, vi har om det lokale arbejdsmarked. Det er sådan, vi får flere med. 
 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6133178

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook