Bliv cheflæge og vær med til at definere kursen som helt ny afdelingsledelse i Horsens

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du lede en afdeling, hvor høj kvalitet i patientforløb og et godt arbejdsmiljø er i højsædet? Og vil du sætte dit præg på udviklingen af Regionspsykiatrien Horsens og Psykiatrien i Region Midtjylland generelt? 

Så er det måske dig, vi er på udkig efter som cheflæge – og én af vores to nye afdelingsledere i Regionspsykiatrien Horsens. 

Vi søger nemlig en helt ny afdelingsledelse, der kommer til at bestå af en cheflæge og en chefsygeplejerske. Du kan finde opslaget for chefsygeplejersken her.   

Sammen med vores chefsygeplejerske er det din opgave at lede de ca. 240 medarbejdere og sikre kvalitet i patientbehandlingen og driften – i tæt samarbejde med jeres 11 funktionsledere.  
 
Du får - sammen med dine afdelingsledelseskollegaer – en central rolle, når det gælder udviklingen af hele Psykiatrien i Region Midtjylland og i implementeringen af strategiske beslutninger – både lokalt og på hospitalsplan. 
 

Et samarbejdende ledelsesteam 

I vores kommende ledelsesteam vægter vi et tæt samarbejde. I bliver ligestillet, har det samme overordnede ansvar for afdelingen og et stærkt fokus på tværfagligt samarbejde, faglig udvikling og forbedringer samt kommunikation på alle niveauer.  

Vi har en stærk fællesskabskultur og arbejder tæt sammen i Regionspsykiatrien Horsens. Der er ikke langt fra tanke til handling, hvilket gør det nemt for os at finde løsninger på tværs af hele afdelingen.

Der er mange forskellige faggrupper ansat i Regionspsykiatrien Horsens. Ud af de ca. 240 medarbejdere, er der ansat ca. 30 læger. De fordeler sig på speciallæger og uddannelseslæger - både i KBU-, I- og H-stillinger.  

Vores nye afdelingsledelse vil have en vigtig rolle i at etablere vores nye sengeafsnit i Horsens - i tæt samarbejde med funktionslederne. Sengeafsnittet åbner i 2024 og åbner op for nye muligheder og samarbejder. Samtidig har vi et rigtig godt fagligt og tværsektorielt arbejde med kommuner, bosteder i optageområdet og socialpsykiatrien, og det får du en vigtig rolle i at vedligeholde og udvikle.
 

Vi tilbyder et job i en afdeling, hvor der er: 
  • høje faglige ambitioner for både patientbehandling, udvikling og samarbejde
  • et systematisk arbejde med forbedringer - til glæde og gavn for både patienter, pårørende og personale
  • et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig værdsat og en del af et stærkt fællesskab
  • fokus på at fortsætte det gode arbejde med at nedbringe tvang i afdelingen
  • en stærk tværfaglig kultur, hvor vi understøtter og hjælper hinanden
  • et stærkt samarbejde med lederkollegaer i de øvrige afdelinger i Psykiatrien

Vi stræber konstant efter at skabe forbedringer – så vi kan højne patientbehandlingen og gøre Psykiatrien til en endnu bedre arbejdsplads.
 

Vær med til at forme en spændende og positiv udvikling

Vi er i Psykiatrien ét hospital på tværs af regionen. Vi har en stærk ambition om at skabe en robust og attraktiv psykiatri og et stort fokus på at inddrage patienter og pårørende. 

I Region Midtjylland har Regionsrådet et stort fokus på psykiatri og har vedtaget den regionale psykiatriplan. Samtidig ser vi frem mod de kommende års implementering af Regeringens 10-årsplan. Det giver gode forudsætninger for, at vi fortsætter vores positive udvikling. Det stiller dog krav til bl.a. vores afdelingsledelse, der skal gå forrest i arbejdet med den videre udvikling af organisationen. 

Afdelingen står - ligesom resten af sundhedsvæsenet - med udfordringer, der i de kommende år vil kræve ændringer og transformation. Du skal derfor være indstillet på, at Psykiatrien er i udvikling og have lyst til at lede transformationen, med alt hvad det indebærer.

Du bliver en del af en dynamisk gruppe af afdelingsledere på tværs af regionens ti afdelinger. Vi står klar til at byde dig velkommen som vores nye lederkollega. Samarbejdet og ledelsesfællesskabet mellem afdelingerne og hospitalsledelsen er baseret på en fælles ambition og et ønske om at skabe sammenhænge på tværs af hospitalet. 
 

Stærke visioner og faglig stolthed

Som vores cheflæge har du et løsningsorienteret mindset og en adfærd, der fremmer trivsel og udvikling i organisationen.

Du kan skabe følgeskab og er god til at facilitere og implementere strategiske tiltag, så vi kan robustgøre vores organisation og sikre kvalitet i behandlingen af den enkelte patient.

Du møder på arbejde med faglig stolthed og ambitioner på Psykiatriens vegne. Du er klar til at trække i arbejdstøjet og har lyst til at udtrykke din faglighed igennem ledelse. 

Det er derudover vigtigt, at du:

  • kan balancere drift og udvikling: Du er visionær - men vil, forstår og støtter den løbende drift i afdelingen
  • har gennemslagskraft og fokus på kommunikation og samarbejde - både internt i afdelingen og med de øvrige afdelinger i Psykiatrien
  • tager ledelsesansvar for opgaver og projekter på tværs af afdelinger, formår at se ud over egen afdeling og tænke i løsninger, der gavner hele Psykiatrien
  • baserer din ledelsesstil på tillid, dialog og gensidig respekt 
  • er god til at finde løsninger med de tilgængelige ressourcer - også når det handler om svære og komplekse problemstillinger 
  • er dygtig til at prioritere de opgaver, der giver størst værdi for patienter og medarbejdere
  • er målrettet, resultatorienteret og evner at påtage dig det økonomiske og faglige ansvar

Vi ser, at du er uddannet speciallæge i psykiatri, men vi er åben overfor beslægtede specialer. Du har skabt gode resultater i tidligere lederjobs, brænder for ledelse og er klar på at motivere og bringe det bedste frem i dine medarbejdere og lederkollegaer. 

Vi sørger for at onboarde dig ind i organisationen, afdelingen og dine ledelsesopgaver. Du får en mentor og mulighed for supplerende lederuddannelse.
 

Hvem er Regionspsykiatrien Horsens?

Regionspsykiatrien Horsens er en del af Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi udreder og behandler voksne patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vores patienter kommer primært fra Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder Kommune. 

En indlæggelse hos os foregår på et af vores to – snart tre - sengeafsnit i Horsens. Vi har også to ambulante enheder. Der er derudover en Psykiatrisk Modtagelse og en Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.  

Vi er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens og har satellitter i Skanderborg og Odder. 
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsætter vi i henhold til aftale vedr. lægelige chefer.

Vi aflønner stillingen efter gældende overenskomst. Du kan eventuelt aftale tillæg i henhold til bestemmelserne om lokal løndannelse. Det afhænger af dine personlige kvalifikation og stillingens indhold. 

Undervejs i ansættelsesproceduren bliver du bedt om at uddybe dine kompetencer indenfor "De syv lægeroller". Skemaet er en del af den elektroniske procedure, og du skal derfor ikke vedhæfte det særskilt. Du kan læse mere om bedømmelsen af de lægefaglige kompetencer og de syv lægeroller her.
 

Yderligere oplysninger

Tiltrædelse sker snarest muligt. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: 

  • Lægefaglig direktør Jakob Paludan på telefon 4032 8052
  • Hospitalsdirektør Tina Ebler på telefon 2785 4484
  • Sygeplejefaglig direktør Jannie Falk Bjerregaard på 2843 1334

 Du kan finde stillingsbeskrivelsen for cheflægen her. 
 

Ansøgningsfrist 

Vi vil gerne modtage din ansøgning senest den 21. april 2024. 

Vi afholder samtaler den 8. maj 2024. Der vil være test ved Muusmann den 13. maj 2024, hvis du går videre til 2. runde. Her skal du møde fysisk op i Aarhus. 2. samtalerunde er den 21. maj 2024.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.  

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005773

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet