Bliv en del af borgerservice og gør en forskel for borgerne i Horsens kommune

dato

To kollegaer til Borgerservice 

I Borgerservice elsker vi at hjælpe borgere og nu søger vi to nye kollegaver, der brænder for at yde professionel borgerservice i topklasse. Vi er en afdeling med mange berøringsflader til borgernes liv og vi er optagede af, at hjælpe borgerne bedst muligt. Vores nye kollega er derfor dygtig til at forstå borgernes behov, har en stærk faglighed og er løsningsorienteret.  
 
Stillingerne er placeret i vores ekspeditionsteam. Du bliver generalist på en række fagområder som pas, MitID, folkeregister ol. og du bliver specialist på et eller flere af områderne. Kørekort, folkeregister, vielse og sygesikring. Derudover betjener du borgere, som ringer til Borgerservice og har brug for din hjælp. 
  
Horsens Kommune er en del af Den Digitale Hotline og du kommer også til at hjælpe borgere, der ringer til hotlinen og har brug for hjælp til en digital selvbetjeningsløsning. 
 
Borgerservice består desuden af Kontrolenheden, Team Enkeltydelse & Pension, Forretning & Udvikling samt kommunens Information og Omstilling.   
 
Vi kan tilbyde en afvekslende hverdag, hvor du både får ansvar og indflydelse. Sammen med kollegaer og fagkoordinatorer kommer du til at indgå i et tværfagligt miljø, hvor vi er optagede af at spille hinanden gode. Vi lægger vægt på høj, faglig kvalitet i opgaveløsningen og altid med borgeren i centrum. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor vi i fællesskab tager ansvar for vores fælles trivsel og udvikling. Du trives i en omskiftelig hverdag, hvor du kommer i mål med dine opgaver, selvom dagen måske ikke forløber, som du havde planlagt. 
 
Opgaverne vil spænde vidt, men er bl.a.: 

  • Kørekort 
  • Folkeregister 
  • Vielse 
  • Sygesikring 
  • Pas 
  • MitID 
  • Medbetjening af digitale selvbetjeningsløsninger 
  • Betjening af borgere gennem Den Digitale Hotline 
 
 
Vores nye kollegaer: 
  • Brænder for at give borgerne den gode oplevelse i mødet med os 
  • Har en uddannelse med speciale i offentlig administration, eks. kontoruddannelse, administrationsbachelor 
  • Har kendskab til love og regler inden for fagområderne i Borgerservice samt erfaring med en eller flere af opgaverne på områderne beskrevet ovenfor 
  • Kan vejlede om digitale selvbetjeningsløsninger. 
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner både internt og eksternt.  
  • Trives med at sætte dig ind i nye opgaver og holde mange bolde i luften på samme tid 
 
 
Borgerservice er i chefområde med biblioteket og Sund By og er fysisk forankret på Samsøgade 3 i Horsens. Vi skal i starten af 2026 flytte sammen med biblioteket og Sund By i nye rammer på Rådhustorvet 4. Vi er allerede godt i gang med at forberede processen og det forventes at du bidrager konstruktivt ind i processen. Indtil flytningen leverer vi borgerservice i topklasse på Samsøgade 3.  
 
Du refererer til lederen af Borgerservice, og du vil løbende sparre med både kollegaer og faglig koordinator. 
Du er meget velkommen til at kontakte Leder af Borgerservice Lone Bjørn Madsen for at høre nærmere om stillingen (mobil 40 23 84 78) 
Formalia 
Stilling: Fast, 37 timer/uge 
Løn: Efter kvalifikationer og efter forhandling med relevant organisation 
Tiltrædelse: d. 1. februar 2025 
Ansøgningsfrist: d. 11. december 2024 
Samtale: forventes afholdt i uge 51, 2024 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154608

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet