BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre livsnerven til fantastiske Endelave? Kan du se dig selv som en del af en lille og sammentømret færgebesætning, der har tæt dialog med færgens brugere? Vi tørner ud 1 uge af gangen, og du får dermed rige muligheder for at nyde Endelaves enestående natur og sprudlende foreningsliv. Erfarne kollegaer og overfartslederen vil tilsikre et meget grundigt introforløb, og efter grundig oplæring skal du fungere som både skibsfører og som styrmand.
Den daglige besætning består af 4/5 medarbejdere, og du vil blive en helt central del af et tæt og velfungerende team på 15 medarbejdere. Endelavefærgen er organiseret i Service og Beredskab, som er en del af Horsens Kommunes Teknik og Miljø. Service og Beredskab er en stor og kompleks organisation med mange funktioner. Du får således 550 kollegaer, som alle arbejder med at skabe trygge og sikre rammer for borgerne i Horsens Kommune.
Har du saltvand i blodet, lyst til at sejle ø-færge med Danmarks måske flotteste udsigt, så ser vi frem til at høre fra dig.
Du er / du har:
- Positiv indstilling
- Serviceminded
- Ansvarsbevidst
- Lyst til et tæt samarbejde med kunder og kolleger
- Lyst til at sejle ø-færge
- Skibsfører / minimum Sætteskippereksamen
- ROC-radiocertifikat og Farligt Gods Certifikat
- Gennemgået kursus i brandledelse, krisestyring og ruller samt medicinliste C + P
- Farligt gods kursus
- §5, 6 og 7 kursus
Løn- og ansættelsesvilkår:
Iht. gældende overenskomst for maritimt personale indgået mellem Kommunernes Landsforening og FOA.
Udover en fornuftig lønpakke med en attraktiv pensionsdel, funktionstillæg samt anciennitetstillæg - har vi en personalepakke med gode medarbejderfordele. Fx har vi en generøs uddannelses – og kompetenceudviklingspolitik, mulighed for at familien kan overnatte for et symbolsk beløb i forbindelse med højtider og sommerferier, mulighed for at træne gratis i motionsrum på Endelave - samt en række tilbud og fordele via Service og Beredskabs personaleforening samt Horsens Kommunes Medarbejderportal.
Yderligere oplysninger:
Fås hos overfartsleder Anders Bech Frandsen på mobil 3016 7233.
Info om Endelavefærgen og Endelave
MF Endelave er bygget i 1996, er på 1140 BT og må medtage 245 passager og 22 biler.
Færgen er hjemmehørende på Endelave, og den sejler i snit 3 daglige ture mellem Endelave og Snaptun.
Se mere på færgens hjemmeside https://mf-endelave.dk.
Endelave er en ø i udvikling og en ø, hvor der sker rigtig mange spændende ting i disse år. Driftige folk, foreninger og Horsens Kommune arbejder for, at Endelave udvikles og forbliver et attraktivt sted at bo, have sommerhus eller komme til som turist. Yderligere information findes fx via følgende link; https.//www.kystlandet.dk/kystlandet/oer-og-byer/endelave/besoeg-endelave-kaninernesoe,
Ansøgningsfrist:
Sidste ansøgningsfrist er mandag den 14. oktober 2024 eller til kvalificeret ansøger haves.
Der vil løbende blive afholdt samtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Endelavevej 5, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099813