Bliv en del af teamet som Contract Manager i Fælles Service Center

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingsbetegnelse: Contract Manager  

Ansættelsessted: Fælles Service Center (FMBA) 

Ansættes af: Centerchefen

Organisatorisk placering: Refererer til Centerchef Jan Søe Dybdal 

Jobtype: Fast stilling. Fuldtid

Brænder du for at bruge dine evner som Contract Manager og få medlemmernes behov, leverandørsamarbejde, købmandskab og økonomi til at gå op i en højere enhed, så har vi et spændende job til dig.
I stillingen som Contract Manager i en organisatorisk enhed, som servicerer både regioner og kommuner, får du mulighed for at arbejde i et fagligt stærkt team og med mange spændende opgaver i en varieret hverdag. 

Som Contract Manager får du ansvaret for din egen kontraktportefølje og skal sørge for at samarbejdet mellem leverandørerne fungerer optimalt, for i sidste ende at sikre at borgeren er i centrum, og får leveret de rette ydelser til tiden. 
Kontrakterne er primært indenfor personlige hjælpemidler til borgere, men også lager og logistik samt IT-kontrakter. 

Om arbejdspladsen

Fælles Service Center (FSC) er en fælles offentlig organisatorisk serviceplatform, som arbejder for kommuner og regioner og har ansvaret for at levere fleksible og skalerbare serviceydelser, samt understøtte det tværgående sundhedssamarbejde og fælles løsninger for medlemmerne.

FSCs medlemmer består i dag af Region Midtjylland, Region Syddanmark og 31 kommuner.

Du kan læse mere om Fælles Service Center her: Fælles Service Center (faellesservicecenter.dk)

Hvad skal du lave?

Din funktion er ny i FSC. Det betyder at du får mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne og er med til at opbygge en best practice på område. Samtidig får du mulighed for at søge sparring indenfor Contract management området i både regioner og kommuner, som har mangeårig erfaring indenfor faget og med denne type kontrakter. 

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Styring af kontrakter inden for stomi og snart også urologi og sårpleje, som er ved at blive udbudt
  • Styring af kontrakter inden for det telemedicinske spor, TeleKOL, digital medicin påmindelse, telesår, m.fl. 
  • Styring af kontrakter inden for lager-logistik, websystem og supportfunktion
  • Udarbejde processer, procedurer og retningslinjer inden for kontrakt- og leverandørstyring
  • Finde potentielle besparelser i nuværende og fremtidige kontrakter og med konstruktiv kritisk sans foreslå ændringer og tilpasninger
  • Vedligeholde og videreudvikle FSCs overblik over kontrakter og sikre sammenhæng i styringen af de tværsektorielle produkt-, lager-logistik- og websystemkontrakter 
  • Bidrage til udarbejdelse og kvalitetssikring af materiale til tværsektorielle udbud i samarbejde med kommuner og regioner
  • Implementering af nye kontrakter
  • Løbende opfølgning på e-handelskataloger i websystem
  • Styring af restordrer, erstatningsprodukter, mv.
  • Sikre den gode kommunikation med alle samarbejdspartnere  
  • Sikre dataudveksling og information mellem samarbejdspartnere
  • Deltage i udvikling, planlægning, og vedligeholdelse af kvalitetsledelsessystemet
  • Støtte, bidrage og medvirke til løbende udvikling/effektivisering/optimering

Om dig

Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse, fx cand.jur., cand. merc. jur. eller cand. Oecon. mv. 
Du har mindst et par års erfaring med at arbejde specialiseret med kontrakt- og leverandørstyring – gerne inden for sundhedsområdet. 

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Arbejder selvstændigt og proaktivt, kan håndtere en varieret opgaveportefølje og sætter pris på nye udfordringer, der stiller forskellige krav til dine kompetencer
  • Er serviceminded, løsnings- og udviklingsorienteret
  • Har gode samarbejdsevner da dine opgaver i udpræget grad kræver samarbejde med kollegaer og partnere i kommuner, regioner, leverandører og andre interessenter
  • Fokuserer på muligheder fremfor begrænsninger, er nysgerrig og nytænkende
  • Værdsætter vidensdeling og sparring, og kan bidrage i udvikling af et stærkt fagligt miljø
  • Er analytisk og metodisk stærk, og trives i et fagligt miljø, hvor der ofte er komplekse problemstillinger, der skal løses
  • Har stærke skriftlige og mundtlige kompetencer
  • Bidrager til den gode stemning

Det er vigtigt, at du trives i en stilling, hvor du selv er med til at definere og udvikle opgaverne.

Vi tilbyder dig

Vi har løbende fokus på din trivsel og at der er balance mellem opgaver og tiden til at løse dem. 
Du bliver en del af en spændende arbejdsplads i udvikling og et team med et godt kollegialt miljø og uformel tone.

I denne rolle er du specialist i kontrakt- og leverandørstyring, og du får mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer gennem nye opgaver og relevante kurser. Du kan forvente fagligt spændende opgaver, med stor indflydelse på, hvordan du løser dem.
Du får muligheden for at være en del af et bredt netværk på tværs af de offentlige organisationer og få sparring hos andre Contract managers med mange års erfaring. 

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsdag med mulighed for hjemmearbejde.

Nysgerrig?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Jan Søe Dybdal på tlf. +45 4295 6082

Du er også velkommen til at kontakte Sandra Enevoldsen, sektionsleder i Aarhus Kommune på +45 4185 4122 ved spørgsmål om Contract manager funktionen. 

Samtaler

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis senest 12. juni 2024

Første samtalerunde afholdes 18. juni 2024 og evt. 2. samtalerunde 24. juni 2024

I ansættelsesudvalget vil du møde:

  • Jan Søe Dybdal, Centerchef for FSC
  • Christian Krone, Servicekoordinator i FSC
  • Sandra Enevoldsen, Sektionsleder for Udbud og Contract Management i Aarhus Kommune

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes tiltrådt 1. august 2024 eller efter nærmere aftale.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdsstedet er Prip Buus Vej 14, 8700 Horsens.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Prip Buus Vej, 14, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050581

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet