Bliv faglig udviklingskoordinator og skab fremtidens plejeboliger i Horsens Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at være med til at udvikle og sikre høj faglig kvalitet på plejeplejeboligområdet?
Og har du flair for at skabe løbende udvikling ved at gøre andre bedre?

Sundhed og Ældre i Horsens Kommune søger pr. 1. december 2024 en faglig udviklingskoordinator, som kan understøtte faglig udvikling og videndeling på tværs af plejeboligområdet.

Dine arbejdsopgaver
Som faglig udviklingskoordinator er din primære arbejdsopgave at bidrage til en kontinuerlig udvikling af fagligheden på plejeboligområdet ved at:
 

  • Afdække behovene for faglig udvikling på plejeboligområdet – både generelt set og mere specifikt på de enkelte plejecentre, herunder vurdere behovene for kompetenceudvikling – fx på baggrund af tilsyn.
  • Deltage og medvirke i tilrettelæggelsen forud for tilsynsbesøg, under tilsynsbesøg og i processen efterfølgende med fokus på at skabe læring.
  • Sikre planlægning, gennemførelse og forankring af udviklingstiltag, projekter og strategier i daglig praksis.
  • Sikre at kompetenceudvikling og læring kobles på de udviklingstiltag, der gennemføres, så der sikres et godt læringsmiljø.
  • Understøtte at praksis lever op til nationale anbefalinger og kliniske retningslinjer.
  • Medvirke til at sikre opdatering, udarbejdelse samt implementering af forskellige instrukser, procedurer osv.
 
Stillingen er praksisnær. Det betyder, at du som faglig udviklingskoordinator skal være synlig og tilgængelig for dine kollegaer. Du skal være til stede på de enkelte plejecentre og være frisk på at trække i uniformen og gå med personalet.

I dit daglige arbejde kommer du til at arbejde tæt sammen med personalet og de daglige ledere på de enkelte centre. Endvidere kommer du til at arbejde sammen med øvrige faglige udviklingskoordinatorer og konsulenter i netværk og arbejdsgrupper på tværs af Sundhed og Ældre.

Om os
Organisatorisk er plejeboligområdet opdelt i tre områder med hver sin områdeleder: Plejeboliger Øst, Plejeboliger Vest og Demens. Samlet set er der 16 plejehjem på tværs af kommunen med i alt 21 afdelinger, der har hver sin daglige leder. 6 af disse afdelinger er specialiserede demensafdelinger.

Som faglig udviklingskoordinator for plejeboligområdet kommer du til at referere til en af de 3 områdeledere for plejeboligområdet. 

Hvem er du?
Vi forventer, at du:
  • Har sygeplejefaglig autorisation.
  • Har relevant videreuddannelse på minimum diplomniveau.
  • Har relevant sundhedsfaglig erfaring fra praksis – meget gerne fra primærsektoren.
  • Brænder for plejeboligområdet og kompetenceudvikling.
  • Er nysgerrig, opsøgende og undersøgende i forhold til daglig praksis og ny viden.
  • Har gode samarbejdsevner og er lydhør.
  • Er systematisk, grundig og analytisk i dit arbejde.
  • Har evnen til at skabe overblik og struktur.
  • Er tillidsskabende og medinddragende i samarbejdet med andre.
  • Er dygtig til at formidle til forskellige faggrupper og medarbejdere/ledere på alle niveauer i organisationen.
  • Formår at fremstå som et ”fagligt fyrtårn”, der sammen med ledelsen kan sætte en faglig retning og sikre, at denne medvirker til at højne fagligheden på plejeboligområdet og bredt set i Sundhed og Ældre.

Vi tilbyder:
  • Fagligt dygtige og motiverede kolleger.
  • Tæt samarbejde med ledelsen på plejeboligområdet og faglige udviklingskoordinatorer på øvrige områder.
  • Et spændende og selvstændigt job med en høj grad af frihed til at planlægge og sætte dit præg på opgaveløsningen.
  • En arbejdsplads hvor både tempoet og humøret er højt.
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage ved behov.

Praktiske oplysninger
Stillingen som faglig udviklingskoordinator er på 37 timer ugentligt.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Susanne Rasmussen på tlf: 29214866

Løn og ansættelsesforhold:
Aflønningen sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 30.09.2024
Ansættelsessamtale forventes 09.10.2024

Tiltrædelse: 1. december 2024

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110376

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook