BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børn, Unge og Kultur søger en engageret informationssikkerhedsansvarlig.
Vil du være med til at sikre, at Børn, Unge og Kultur i Horsens Kommune håndterer informationssikkerhed på højt niveau? I denne stilling vil du være med til at balancere høj sikkerhed med brugervenlighed, så informationssikkerhed bliver en naturlig del af vores arbejdsgange.
Du får ansvar for at udvikle og gennemføre vores årlige informationssikkerhedsopgaver i direktørområdet. Opgaverne spænder bredt – fra brugerkontrol til risikovurderinger – og vil blive løst både selvstændigt og i samarbejde med kolleger på tværs af fagområder.
Dit primære ansvarsområde bliver dagtilbud, skole, unge og familieområdet. Det er derfor en stor fordel, hvis du har kendskab til og forståelse for IT-arkitekturen og systemlandskabet på områderne. Derudover er vi netop ved at afsluttet et større projekt, hvor alle brugere på skoleområdet flyttes fra vores undervisningsnet til Horsens Kommunes administrative net. Det vil være din opgave at stå for den organisatoriske projektledelse.
Du kommer til at deltage fast i kommunens Informationssikkerhedsudvalg og i koordinationsgruppen, hvor du sammen med de andre informationssikkerhedsansvarlige for kommunes øvrige områder koordinerer vores fælles informationssikkerhedsindsatsen.
Dine opgaver
- Implementerer og udvikle vores årshjul for informationssikkerhed og dertilhørende opgaver, som omfatter alt fra brugerkontrol til risikovurderinger.
- Håndtering af de løbende sikkerhedshændelser på Børn og ungeområdet.
- Organisatoriske projektleder for projekt U til A-net på skoleområdet samt understøttelse og videreudvikling af de muligheder for øget sikkerhed- og samarbejdsmuligheder, som det giver når skolernes personale er flyttet til A-nettet.
- Ansvarlig for informationssikkerheden, når vi anskaffer nye systemer, herunder indgåelse af databehandleraftaler.
Din profil
- Du har dokumenteret erfaring som projektleder – en projektlederuddannelse vil være et plus.
- Solid viden om informationssikkerhed, gerne med indsigt i IT-arkitekturen inden for dagtilbud, skole, unge og familieområdet.
- Du besidder stærke samarbejds- og kommunikationsevner og trives i et tværfagligt miljø med mange forskellige fagligheder og interessenter
- En relevant uddannelse inden for digitalisering eller IT-sikkerhed.
Hos os får du en stilling, hvor du ikke kun er med til at sikre høj informationssikkerhed, men hvor du også får rig mulighed for at videreudvikle dine kompetencer inden for projektledelse og IT-sikkerhed. Du vil arbejde i tæt samarbejde med dedikerede kolleger og sætte dit eget præg på det strategiske arbejde med informationssikkerhed i direktørområdet.
Om Børn-, Unge- og Kulturstaben
Du vil blive en del af økonomiteamet, som er en del af Børn, Unge og Kulturstaben. Børn, Unge og Kulturstaben løser opgaver på tre politikområder: Børn- og Dagtilbud, Skole-, Unge- og Uddannelse, samt Kultur og Fritid. Vi er i staben 40 kollegaer med forskellig faglig baggrund, som er organiseret i fire teams: Administration, Økonomi, Udvikling samt Fritid.
Vores mission og værdier i Børn, Unge og Kulturstaben:
Vi løser alle vores opgaver med en høj faglighed og kvalitet og vi har fokus på at gøre en positiv forskel for borgerne i Horsens Kommune. Vi er tilgængelige, fleksible og hjælpsomme i relationen med hinanden, borgere og samarbejdspartnere.
Børn, Unge og Kulturstaben er en arbejdsplads, hvor vi vægter høj faglighed og et godt arbejdsmiljø. Det betyder at vi er: Nysgerrige på forskellige faglige perspektiver. Inddragende og aktivt søger hjælp og sparring. Imødekommende og hjælpsomme i vores samarbejde. Modige og tør være uenige og åbne omkring fejl samt engageret i at skabe en arbejdsplads med højt humør og en positiv og respektfuld tone.
Ansøgning
Stillingen er 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen forventes besat den 1. december 2024. Ansøgningsfrist er 20 oktober.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Økonomi- og administrationschef Susanne Strandbjerg på tlf. 21536463. Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.
Send din ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du sender via knappen ”Send ansøgning” nedenfor. Husk at vedhæfte både din ansøgning, cv, eksamensbevis og andre relevante bilag.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126260