Bliv klogere på mysteriet om Bering

Profilbillede
dato

Vitus Bering er som bekendt født i Horsens, men her alle de mange år efter hans død er der stadig stor usikkerhed omkring hans rejser og liv. Det kan du høre mere om til et foredrag om emnet torsdag den 4. november.

Der er så mange ting, man endnu ikke ved eller er usikker på, når det kommer til Vitus Bering. Man ved, at han blev født i Horsens i 1681, og at han var en af de mest betydningsfulde opdagelsesrejsende i verdenshistorien.

Men hvem var han ellers? Hvad er det for noget mystik, der er omkring hans grav, og hvorfor har det aldrig været mange portrætter af ham?

Det ved arkæolog Orla Madsen fra Horsens Museum en hel masse om – han er nemlig en af dem, der for alvor har forsket i Vitus Berings liv, og han har været med på udgravninger på Bering Ø i 1991 og i 2016. 

Vil du gerne høre meget mere om alt det, han ved, så kan du blive klogere til foredraget den 4. november klokken 16.00 på Byarkivet i Horsens på Sundvej 1A. Det er gratis at være med, men du skal melde dig til på telefon 76 29 23 50

Kilde: Redaktionen