Bliv køkkenansvarlig i et spændende dagtilbud og skab madglæde for 500 børn

dato

pr. 1. januar 2025 - eller snarest derefter

Dagtilbud Lund er fyldt med madmodige børn, - men vi mangler en køkkenansvarlig, der brænder for at sikre en sund, varieret og spændende kost til alle børn.

Vores køkken laver mad til Dagtilbud Lunds 3 børnehuse, som alle har både vuggestue og børnehavegrupper. Inden længe skal vores køkken udvides, så vi kan lave mad til endnu flere børn end vi gør i dag.

Køkkenteamet består, udover den køkkenansvarlige, af 2 ernæringsassistenter og 2 husassistenter.

Stillingen som køkkenansvarlig er på 32 - 37 timer.

Vi bygger til i Lund, det betyder flere børn og børnegrupper og derfor vil vi i løbet af foråret skulle ombygge og udvide vores køkken. Denne spændende proces med ombygning og indretning vil du, som køkkenansvarlig, sammen med ledelsen også blive en aktiv del af.
  
Som køkkenansvarlig vil du have det overordnede ansvar for den daglige drift, planlægning, indkøb osv. Du indgår i et positivt og udviklende samarbejde med de øvrige ansatte i køkkenet, det pædagogiske personale, samt i forældresamarbejdet.

Du skal i din kost/madprofil og i det daglige arbejde have fokus på smag, duft og konsistens og at maden er indbydende og varieret. Køkkenets mad skal både være livretter og udfordringer, der kan udvikle børnenes madmod. Vi er sammen optaget af den grønne omstilling og at undgå madspild i køkkenet.

Vi tager afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og vores mad og måltidspolitik, som du kan læse her:
https://horsens.dk/media/3opnujho/mad-og-maaltidspolitik-2023.pdf

Dine arbejdsopgaver består bl.a. af:

  • Overordnet ansvar for og at der hver dag producers sunde måltider til de ca. 500 børn, der både består af kolde og varme retter
  • Sikre den gode fordeling af arbejdsopgaverne i køkkenet, i tæt samarbejde med køkkenteamet
  • Menuplanlægning og varebestilling
  • Være med til at understøtte det gode samarbejde med det pædagogiske personale, med fokus på børnene og de velfungerende hverdage
  • Have overblik over og være primært ansvarlig for ”alt det formelle” i køkkenet, f.eks. E-smiley – digital egenkontrol af fødevaresikkerhed, certificering, køkkenbudget m.m.
  • Være vejledende for både personale og forældre i forhold til ernæring, sunde måltider m.v. samt dele madplaner og relevant viden på Aula, som er vores interne kommunikationsplatform.
Vi tilbyder et spændende arbejdsmiljø, hvor du vil få stor indflydelse, både i forhold til madprofil, arbejdstilrettelæggelse og indhold. Du vil blive en del af et køkkenteam i vores dagtilbud, men også i køkkennetværket på tværs af dagtilbud i Horsens Kommune. Samtidig vil du indgå i et dialogbaseret samarbejde med administration og ledelse i forhold til opgaven i dagtilbuddet.

Det er et krav, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som økonoma, ernæringsassistent eller kok. Vi forventer, at du har viden om og interesse for ernæring til børn – og evt. erfaring fra en lignende stilling.
 
Ønsker du at vide mere om stillingen kan du kontakte dagtilbudsleder Betina Brounbjerg Martinussen på mail: bbma@horsens.dk eller assisterende leder Tilde Duus på tdf@horsens.dk
 
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 26. november. Samtaler afholdes onsdag d. 27. november ml. 13.00-15.00
 
 Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Silkeborgvej 145, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143783

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook