Bliv kordegn hos Tyrsted-Uth og Endelave Sogne: Administrer kirkebog og kirkekontor i en aktiv menighed

dato

Er du den, som skal tage mod henvendelser til sognet og føre vores kirkebog.

 

Tyrsted-Uth Sogne og Endelave Sogn søger en veluddannet, erfaren og engageret kordegn, som kan håndtere en levende, alsidig og mangfoldig hverdag. Stillingen er på 18 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. februar 2025.

Tyrsted-Uth er et stort sogn, beliggende i den sydlige del af Horsens. Sognet har godt 13.300 indbyggere, hvoraf godt 10.400 er medlemmer af folkekirken. Det er et sogn med stor aktivitet, med mange børnefamilier og mange ældre.  Tilknytning til tre folkeskoler og et plejehjem. Vi har et varieret og aktivt kirke- og sogneliv med plads til både tradition og fornyelse.

Som vores nye kollega vil dine primære arbejdsopgaver blandt andre være:

  • Personregistrering i elektronisk kirkebog i samarbejde med vores anden kordegn, som afløser ved ferie og kursus.
  • Betjening af kirkekontoret pr. telefon og ved personlig henvendelse
  • Sekretær- og administrationsopgaver i forhold til kirkens daglige drift
  • Vedligeholdelse af kirkernes side på sogn.dk
  • Ansvarlig for kirkens elektroniske kalender
  • Kvartalsbalancer af kontantkassen og håndtering af indkomne fakturaer og bonner
  • Diverse administrationsopgaver, bl.a. passe sognemails, indkøb/bestilling af kontorartikler, service af kopimaskine/printer, udformning og kopiering af salmeark.
  • Diverse ad hoc opgaver for sognets præster.

Ud over opgaverne i Tyrsted-Uth Sogn løser kirkekontoret ligeledes opgaver for Endelave Sogn, som er et meget lille og stille sogn, beliggende på Øen Endelave. Sognet har 150 indbyggere, hvoraf 128 er medlemmer af folkekirken.

Din fysiske arbejdsplads vil være på kirkekontoret i Tyrsted - Uth Sogn, Kirkevej 20, 8700 Horsens. Kirkekontoret er en del af Sognehuset.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og selvstændigt job med mulighed for selv at være med til at præge stillingen i samråd med menighedsråd, daglig leder og kollegaer
  • En arbejdsplads med liv, glæde og fællesskab, hvor værdigrundlaget er bygget på Respekt, Tillid og Ansvarlighed
  • Et ny tiltrådt engageret og alsidigt menighedsråd
  • En engageret humørfyldt personalegruppe, bestående af 4 præster, 1 kirkegårdsleder, 1 graver, 2 gravermedhjælpere, 1 gartnerelev, 2 kirketjenere, 2 organister, 2 kirkesangere, 1 kirke-kulturmedarbejder/daglig leder
  • En personalegruppe, som hjælper hinanden, hvis og når der er behov for dette
  • En arbejdsplads der har stort fokus på et godt arbejdsmiljø
  • Et job med frihed under ansvar
  • Selvstændighed i tilrettelæggelsen af arbejdet
  • Dejligt lyst og venligt kontor og faciliteter i sognehus
  • Den daglige arbejdstid vil være placeret fra tirsdag-fredag, hvor der er kontortid 9-12 og resten kan planlægges fleksibelt.

Du er/kan/har:

  • Uddannet personregistreringsfører/kordegn eller indstillet på at tage denne uddannelse.
  • Fordomsfri og kan møde mennesker, hvor de er – på alle niveauer og livssituationer.
  • Initiativrig, nysgerrig, hjælpsom og positiv.
  • arbejde selvstændig – men også kan indgå positivt i samarbejdet med kollegaer på tværs af faggrupper.
  • I stand til at prioritere din tid og de mange gøremål, i et aktivt pastorat.
  • Gode/relevante IT-kundskaber.
  • Stabil samt fleksibel i forhold til arbejdstid og afholdelse af ferie.
  • Har et afklaret forhold til Den Danske Folkekirke.

Løn- og ansættelsesforhold:

Ansættelse sker ved Tyrsted-Uth Sogn, Kirkevej 20, 8700 Horsens.

Ansættelsen er omfattet af fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation, Overenskomstansattes Centralorganisation (CO II/LC/OC-fællesoverenskomsten), organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, sognemedhjælper og kirkemusiker www.folkekirkenspersonale.dk. Herudover er ansættelsen omfattet af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (funktionærloven).

 

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at fortsætte som tjenestemænd.

 

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 305.819,00 kr. – 378.251,00 kr.(nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner). Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen.

 

OK tillæg på 921,00 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn og OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

lønindplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening 

Prøvetid er på 3 måneder. Der indhentes børneattest ved ansættelse.

 

En forudsætning for ansættelsen er, at en ansøger, der ikke er eller har været ansat i stilling som kordegn og som ikke allerede har gennemført kordegneuddannelsen, gennemfører 5 ugers grundlæggende uddannelse hurtigst muligt efter ansættelse. Se cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer på www.folkekirkenspersonale.dk

 

Der er ikke knyttet kirketjeneste til stillingen. 

Yderligere oplysninger og spørgsmål til stillingen kan fås hos daglig leder Jeanette Blicher Rumph, tlf. 5123 8212 eller hos kirkebogsførende præst Jens Peder Baggesgaard tlf. 5123 8279

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 5. december 2024, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 50.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til mailadresse: 7967fortrolig@sogn.dk (mrk. ”kordegn”).

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (18-18 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Tyrsted-Uth Pastorat, Kirkevej, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6151288

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook