Da en af vores 1. organist har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en organist og korleder, som kan være med til at skabe musik og glæde i kirken samt ved arrangementer i sognehuset.
Stillingen som organist og korleder er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest herefter, på 37 timer ugentligt.
Ønsker du som organist ikke korledelse, er du stadig velkommen til at søge stillingen. I så fald er stillingen reduceret til 30 timer ugentligt.
Musisk profil for Tyrsted-Uth kirker
Musik i Tyrsted-Uth kirker skal opleves vedkommende. Den skal have kvalitet og kunne skabe fællesskab.
Vi ønsker fornyelse med respekt for tradition og vægter både klassisk og rytmisk musik.
Vi prioriterer variation i tilbud, der appellerer til de forskellige målgrupper i sognene.
Vi er bevidste om, hvorfor vi vælger den musik, vi gør, og vi er bevidste om, hvordan vi bruger musikken som et af de bærende elementer i gudstjenesten.
Vi opfatter musikken både som del af kirkelivet i sig selv og som indgangsvinkel til andre sider af kirkelivet.
Organistens primære opgaver:
· Tjenester i kirken
- Højmesser
- Kirkelige handlinger
- Særlige gudstjenester (børne-/familiegudstjenester, musikgudstjenester mv.)
· Tjenester ved Vestre Kapel i Horsens og på plejehjem
· Højskolesang
· Koncertaktiviteter og planlægning af disse
· Korledelse af børnekor og evt. voksenkor
· Andre aktiviteter
- Deltage i konfirmandundervisning efter aftale med præster
- Deltagelse ved minikonfirmandforløb i samarbejde med kirke- og kulturmedarbejder og præst
- Højskoleformiddag
- Musik ved sognearrangementer
Hvem er vi:
Tyrsted-Uth sogne hører under Horsens Provsti i Aarhus Stift.
Der er godt 12.000 indbyggere i sognet, hvoraf ca. 10.000 er medlemmer af folkekirken.
Der er to kirker fra 1200 og 1500-tallet med tilhørende kirkegårde og sognehus beliggende ved Tyrsted Kirke.
Sognet har tilknyttet fire præster.
Der er desuden ansat en kordegn, en kirke- og kulturmedarbejder/daglig leder, to kirketjenere, en organistkollega, to kirkesangere, en kirkegårdsleder og 3 kirkegårdsansatte.
Sognet har et højt aktivitetsniveau med mange tilbud til de forskellige målgrupper.
Der kan findes yderligere oplysninger om sognet på hjemmesiden www.tyrsted-uth.dk og på Facebook og Instagram.
Vi tilbyder:
· en engageret og fagligt velfunderet gruppe af kollegaer, som vil glæde sig til en ny kollega
· en arbejdsplads, som arbejder ud fra værdierne respekt-tillid-ansvarlighed og, som bygger på et godt og trygt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden
· en organistkollega, som har en del af tjenesterne i hverdagene og afløser ved organistens fridage, friweekender og ferier
· to smukke kirker med tilhørende kirkegårde og et lyst og flot sognehus, hvor organisten har eget kontor
· stor sal med tilhørende Steinway-flygel til brug ved koncerter
· en stilling som du kan være med til at sætte dit eget præg på
Vi forventer, at du:
· kan finde dig godt tilpas i et kirkeliv, hvor vi har respekt for traditionen og samtidig opsøger fornyelsen
· med højt fagligt niveau kan berige gudstjenesten og støtte salmesangen
· kan være musikalsk sparringspartner for sognets præster
· har kompetencer og lyst til korledelse
· er en holdspiller, som har lyst og evne til samspil med kirkens præster, medarbejdere, menighedsråd og frivillige
· er loyal og vil bidrage til den gode stemning på arbejdspladsen
· er indstillet på skiftende arbejdstider, weekend- og aftenarbejde
Orgler:
Tyrsted kirke er en romansk frådstenskirke bygget i 11-1200 - tallet med 125 siddepladser. Kirken er blevet ny renoveret i 2020.
Orglet i kirken er fra 1995 og er et Bruno Christensen orgel med 13 stemmer, det er i 2024 - 25 blevet renset og renoveret, så det i dag har fået en smuk og fin klang.
I Tyrsted kirke er der et klaver.
Uth kirke er bygget i 1577 af Karen Gyldenstjerne til Boller Slot med 250 siddepladser.
Orglet i kirken har 6 stemmer og er bygget i 1894 af Knud Olesen og er senest restaureret i 1977 af Frobenius & søn. Det er et meget specielt og bevaringsværdigt orgel.
I Uth kirke er der et nyindkøbt el-klaver.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 331.619,- kr. – 472.557,- kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.465,- kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1075,- kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 360.853,- kr. – 439.707,- kr. årligt (nutidskroner).
Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 46.428,- kr. – 72.109,- kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.
Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 348.201,- kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 365.841,- kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.476,- kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen
Ansøgninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til personaleansvarlig Flemming Fyrstenberg på tlf. 4042 6327, menighedsrådsformand Jann Besenbacher 2330 7438 eller kirkebogsførende sognepræst Emilie Sindbjerg Duelund 2326 2611
Ansøgning med relevante bilag og evt. reference sendes på mail til 7967fortrolig@sogn.dk
senest onsdag den 16. september 2026.
Vi forventer at afholde samtaler og prøvespil løbene dog senest uge 39.
Ved ansættelse indhentes børneattest
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Horsens Provstiudvalg, Rådhustorvet, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e237589c-e78a-46fd-832c-33919345de6e