Bliv projektlederassistent med mulighed for avancement i Danmarks største regnskabsafdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du i en rolle, hvor du får hjulene til at køre ved at holde styr på projektleverancer og sørge for omhyggelig og rettidig opfølgning? Vil du være med til at sikre de bedste betingelser for sikker drift af processerne omkring projekter? Og går du samtidig rundt med en spirende projektleder i maven? Så giver vi dig mulighed for at udfolde dine kompetencer som projektlederassistent og på sigt projektleder for Danmarks største regnskab.

Projektlederassistent med sigte på at blive projektleder
Vores Projektteam er bindeled mellem regnskabsspecialister og projekter, der påvirker fremtidens regnskabsaflæggelse. Teamet er i udvikling, og antallet af projekter er stigende. Vi søger derfor endnu en projektlederassistent, til at supportere vores projektledere med en række administrative opgaver sammen med de andre projektlederassistenter. Samtidig håber vi, at du har et ønske om at udvikle dig til projektleder på sigt.

Du bliver en del af Projektteamet, der består af otte medarbejdere og en PMO- og Teamansvarlig. Projektteamet sørger for at sikre overholdelse af de regnskabsmæssige krav i projekter på tværs af Skatteforvaltningen – herunder sikring af, at vi understøtter Statens IT-projektmodel.
Vi arbejder målrettet med udvikling af stærke værktøjer og arbejdsgange i vores Projektteam, så vi kan arbejde effektivt og med et tværgående blik for den værdi Skatteforvaltningen repræsenterer i vores samfund.

Projekterne i Skatteforvaltningen har ofte høj kompleksitet, samt mange interessenter og perspektiver at afdække på tværs af organisationen. I Regnskabsprojekter og Styring er vores projektledere ansvarlige for at sikre rammerne for at få den regnskabsmæssige del i projekterne.

Dine primære arbejdsopgaver som projektlederassistent:

  • Skabe overblik og understøtte projektlederne med foreliggende opgaver
  • Understøtte projektlederne i at følge op på projektleverancer, økonomi, tidsplaner og rapportering
  • Bidrage til at skabe stærke værktøjer og arbejdsgange omkring projektdeltagelsen
  • Booking af møder med tydelige, informative og venligt formulerede dagsordner
  • Understøtte effektive møder med mødemateriale samt referater o.l. Ad hoc-opgaver for projektteamet
Du starter som projektlederassistent for på den måde at lære de grundlæggende greb at kende i forhold til rapportering, økonomi- og ressourceopfølgning osv. I fællesskab klæder vi dig fagligt på, så du på sigt kan blive projektleder.

Serviceminded og struktureret person med god regnskabsforståelse
Der er flere indgange til jobbet. Du er stærk kommunikativt på dansk i skrift og tale, og begår dig ubesværet i Word og PowerPoint. Vi forestiller os, at du er uddannet finansøkonom, administrationsbachelor eller har på anden måde tilegnet dig kompetencer, der gør dig i stand til at varetage jobbet.

Du er god til at skabe overblik for dig selv og andre. Du er koordinerende, har en struktureret tilgang til opfølgning og du formår at tænke hele vejen rundt om de processer, der er tilrettelagt for at bringe regnskabskrav ind i store projekter. Du er løsningsorienteret, forandringsparat og har samtidig gennemslagskraft på en respektfuld måde, der skaber følgeskab i det tværgående samarbejde. Desuden får du mulighed for at være med til at forme værktøjer og arbejdsgange, samt have egne ansvarsområder og indgå i teams på tværs af projekter både intent og eksternt i forvaltningen.

Sidst, men ikke mindst, er du omgængelig og positivt indstillet. Du arbejder ud fra devisen, at det bedste samarbejde opstår med oprigtig nysgerrighed, gensidig respekt og fælles mål.

Kontoret Regnskabsprojekter og Styring
Du bliver en del af kontoret Regnskabsprojekter og Styring, der organisatorisk er placeret i afdelingen Regnskab § 38 i fagområdet Økonomi i Skattestyrelsen. Kontorets opgaveportefølje består blandt andet af sikring af, at nuværende og fremtidige it-løsninger og systemer kan understøtte korrekt og effektiv regnskabsaflæggelse af statens indtægtsregnskab.

Kontoret er en god blanding af meget erfarne kollegaer og kollegaer med kortere erfaring i Skatteforvaltningen. Vores kultur er præget af engagement og initiativ i arbejdet mod fælles mål. Vi har høj faglighed, ledsaget af hjælpsomhed og videndeling i samarbejdet for at løse vores opgaver og udfordringer.

Projektteamet bistår som intern projektleder på projekter og initiativer med betydning for regnskabsaflæggelsen. Derudover leveres løbende en risikorettet rapportering til ledelsen. Her kommer du til at spille en vigtig rolle sammen med dine 17 dygtige kolleger i kontorets to teams.

Hvis du gerne vil gøre en forskel for fremtiden i Danmarks største regnskab, sammen med dine dygtige kollegaer, får du her muligheden for at blive en del af et kontor, som er klar til at klæde dig godt på med faglig sparring og et skræddersyet introduktionsforløb, så du hurtigt får mulighed for at varetage opgaver selvstændigt. Der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling, som vi blandt andet understøtter gennem løbende udviklingssamtaler, fokus på oplæring samt gode uddannelsesmuligheder.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest kl. 10:00 den 4. november 2024. Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Spørgsmål besvares gerne af PMO- og Teamansvarlig Belinda Duus Hansen. Send venligst SMS til 72 38 33 98, så ringer Belinda tilbage.

Vi afholder første runde samtaler den 7. til 8. november 2024. Anden runde samtaler er planlagt til afholdelse den 18. november. Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Grønlandsvej 5, 8700 Horsens. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025 eller hurtigst muligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Horsens, Grønlandsvej, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129386

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook