BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at gøre en vigtig forskel for indsatte og arbejde med at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet? Så læs mere her.
I produktionen på Enner Mark Fængsel beskæftiges fængslets indsatte ved metalfag, træværksted, møbelværksted, tekstilfag samt montageværksteder. Værkstederne er en del af fængslets samlede beskæftigelsesområde. Fængslet tilbyder endvidere de indsatte undervisning på forskellige niveauer.
I øjeblikket mangler vi særligt ansatte, som har lyst til at arbejde med indsatte, der beskæftiges med montagearbejde. Hvis du kan se dig selv i en omskiftelig hverdag med mangeartede opgaver og tværfagligt samarbejde, så er det lige dig vi mangler.
Du har måske en håndværksmæssig baggrund, butiksuddannelse eller anden erfaring, som kan være relevant i arbejdet med de indsatte. Du kan læse mere om de uddannelsesmæssige krav her: https://blivfaengselsbetjent.dk/faengselsbetjent/om-jobbet/. Kravene for optagelse som værkmester er de samme som for fængselsbetjente.
Dine ansvarsområder
- Beskæftigelse af indsatte med produktion eller montage, herunder opsyn
- Oplæring, motivering, støtte og udvikling af de indsatte.
- Tværfagligt samarbejde med andre værkmestre, fængselsbetjente, lærere, socialrådgivere m.fl.
- Sagsbehandling i samarbejde med socialrådgivere, lærere, fængselsbetjente m.fl.
- Administrative opgaver i forbindelse med produktionen.
Du er allerede uddannet værkmester, eller:
- Har lyst og mod på en 2-årig uddannelse, med nogle ugers skoleophold, i enten Birkerød eller Møgelkær, men hvor størstedelen af arbejdet foregår på Enner Mark Fængsel
- Er engageret og fleksibel som samarbejdspartner
- Er kreativ, positiv og har et godt humør
- Er åben overfor utraditionelle og alternative idéer
- Kan respektere et fast struktureret fængselsmiljø, hvor orden og sikkerhed er nøgleordet
- Er psykisk robust og kan bevare roen og overblikket i tilspidsede situationer, også under andres ledelse
- Behersker IT på minimum brugerniveau
- Er moden og har en vis livserfaring, så du er i stand til at råde, vejlede og støtte andre.
Vi tilbyder
- En grundig introduktion til arbejdet og arbejdspladsen
- At blive en del af en arbejdsplads, der løfter i flok, og hvis mål er at gøre en forskel for de indsatte
- En hverdag præget af forandringer og udfordringer
- Tværfagligt samarbejde
- Faglig sparring med de andre værkmestre.
Værkmesterelever i Kriminalforsorgen skal gennemgå et 2-årigt uddannelsesforløb, hvilket du skal være indstillet på at fuldføre. Uddannelsens skoleforløb, som udgør samlet ca. 4 måneder vil foregå på et af vores uddannelsescentre i Birkerød eller Møgelkær, mens resten af uddannelsen foregår i fængslet.
Du kan læse mere om optagelseskrav, herunder fysiske krav og studiekrav (samme som fængselsbetjent uddannelsen) her: https://blivfaengselsbetjent.dk/faengselsbetjent/om-jobbet/
Du kan læse mere om jobbet som værkmester i Kriminalforsorgen her: https://www.kriminalforsorgen.dk/karriere/jobomraader/vaerkmester/
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til Tjenestemandsloven. Lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark og principperne for Ny løn.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland. Tjenestedet er Institution Enner Mark, Enner Mark Fængsel, Frodesdalsvej 3, 8700 Horsens.
Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og arbejdstiden er fordelt på dagtjeneste mandag-fredag.
Tiltrædelse forventes 1. januar 2025 evt. med mulighed for tidligere opstart.
Hvem er vi
Enner Mark Fængsel er en del af Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland. Det er et lukket fængsel beliggende 10 km vest for Horsens med plads til 236 indsatte. Fængslet er et af Danmarks mest moderne og bedst sikrede fængsler, det består bl.a. af et arrestafsnit, fællesskabsafsnit, et behandlingsafsnit, afsnit for banderelaterede indsatte, et særligt sikret afsnit og et isolationsafsnit. Fængslet har omkring 280 medarbejdere.
Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 25. oktober 2024.
Når du søger elevstillingen, vil du skulle gennemføre en optagelsesproces, umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Processen består af en fysisk test og et interview hos Kriminalforsorgens rekrutteringsteam. Såfremt du efter optagelsesprocessen bliver erklæret egnet til uddannelsen, vil du blive inviteret til en afsluttende samtale.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort.
Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til Enhedsleder Morten Rye Larsen, tlf. 32893278 eller Enhedschef Marianne Klarholt, tlf. 7255 5603
Spørgsmål vedr. uddannelsesforløbet kan rettes til HR konsulent Tina Paust Christensen på tlf. 7255 4639 eller rette henvendelse til hr.vest@krfo.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Enner Mark Fængsel, Frodesdalsvej , 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129928