BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Jobcenter Horsens søger vi to dedikerede kollegaer til Værkstedsservice, hvor godt 250 borgere er i aktivitet på fem forskellige værksteder. Din ansættelse vil være med afsæt i enten Service & Event eller Genbrug.
Borgerne er i aldersgruppen 18 til 66 år, af blandet nationalitet og i forskellige livssituationer. En del mangler kun et egnet job, andre mangler nye kompetencer, mens en gruppe er sygemeldte borgere, som efter en årrække på arbejdsmarkedet deltager i et udviklingsforløb.
Har du praktisk erfaring, og er du god til at skabe relationer til andre mennesker og understøtte kontakten til virksomheder, så vil vi gerne se en ansøgning fra dig.
Jobbet i korte træk
- Skabe retning mod job, arbejdsmarked eller uddannelse sammen med den enkelte borger.
- Instruere og vejlede borgere i praktiske opgaveløsninger samt sikre kvaliteten af disse.
- Agere arbejdsgiver og afspejle de krav, som er gængse på arbejdsmarkedet.
- Samarbejde med kollegaer fra andre afdelinger i jobcenteret via møder og digitale værktøjer.
- Deltage i jobcafé, hvor der er fokus på individuel sparring.
- Lave beskrivelser af den enkelte borgers udvikling på skrift og i tale.
Hvem leder vi efter
I Værkstedsservice har vi forskellige indgangsvinkler og baggrunde. Det vigtigste for os er, at du har interesse i at arbejde med mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet. Det betyder at du:
- er empatisk og fordomsfri og kan arbejde med alle persontyper.
- mestrer forandringer og deltager i nytænkning, som er en del af beskæftigelsesindsatsen.
- har praktisk håndelag og ikke er bange for at tage fat.
- har flair for IT, er bevidst om din kommunikation og har kørekort.
Vi tilbyder:
- Faglig støtte og kollegial sparring
- Et uhøjtideligt, humør- og tempofyldt arbejdsmiljø, hvor trivsel prioriteres højt
- Mulighed for at præge afdelingens udvikling
- Flextid og arbejdstid inkl. frokostpause samt kantineordning
- Løn efter gældende overenskomst.
Praktiske oplysninger:
Stillingerne er på 37 timer hos Værkstedsservice, Jobcenter Horsens, Norgesvej 2, 8700 Horsens.
Startdato den 1. juni
Ansøgningsfrist den 18. april
Samtaler den 24. april
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder Peter Kristensen, tlf. 20653862, Værkstedsleder Marianne Køpke, tlf. 30546970 eller Leder af Værkstedsservice Sten Tygesen, tlf. 24520157
Du kan også få mere information via disse videoer:
Generel information om Værkstedsservice:
https://dreambroker.com/channel/ukkbtrrt/2u51soho
Specifikt om stillingerne:
https://dreambroker.com/channel/ukkbtrrt/swmwg6xw
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018201