Bliv vores nye cheflæge i Regionspsykiatrien Horsens – en veldrevet og ambitiøs afdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du – sammen med vores chefsygeplejerske – lede en afdeling med et godt arbejdsmiljø og dedikerede medarbejdere, der har fokus på fagligt gode patientforløb? Har du lyst til at samarbejde på tværs af fagligheder og sektorer? Og vil du sætte dit præg på udviklingen af Regionspsykiatrien Horsens og Psykiatrien i Region Midtjylland generelt? 

Så er det dig, vi leder efter som cheflæge i Regionspsykiatrien Horsens. 

Du bliver en del af Regionspsykiatrien Horsens' afdelingsledelse. Sammen sætter I retning for afdelingen og sikrer kvalitet i patientbehandlingen og driften – i tæt samarbejde med afdelingens funktionsledere. 

Du får også en vigtig rolle, når det handler om udviklingen af hele Psykiatrien i Region Midtjylland og i implementeringen af strategiske beslutninger – både lokalt og på hospitalsniveau. 
 

Vi tilbyder et job i en afdeling, hvor der er: 
  • høje faglige ambitioner og et stort fokus på forbedringsarbejde 
  • et tæt ledelsessamarbejde med chefsygeplejersken og vores øvrige afdelinger i Psykiatrien 
  • en stærk tværfaglig kultur, hvor vi understøtter og hjælper hinanden
  • høj tilfredshed hos patienter og i medarbejdertrivselsundersøgelser
  • fokus på det gode patientforløb i et tæt, konstruktivt og fleksibelt samarbejde med bosteder, kommuner og somatikken
  • et godt uddannelsesmiljø for alle vores faggrupper. 


Vi er netop ved at udvide afdelingen med endnu et sengeafsnit, der åbner i 2024, og her kan du være med til at sætte dit præg.

Du får derudover medindflydelse på en masse spændende udviklingsprojekter i hospitalet – f.eks. fælles kompetenceudvikling og en række nyoprettede, faglige ekspertudvalg, som udvikler og sikrer vores faglige kvalitet i Psykiatrien. 
 

Vær med til at fortsætte vores positive udvikling 

Vi vil gerne tænke og agere som ét hospital på tværs af matrikler. Vi har høje faglige ambitioner, vilje til at skabe en robust og attraktiv psykiatri og et stort fokus på at inddrage patienter og pårørende og skabe gode arbejdspladser for vores medarbejdere.

I Region Midtjylland har Regionsrådet et stort fokus på psykiatri, og vi ser med stor forventning frem til at bidrage til at implementere 10-årsplanen for Psykiatrien. Vi får her en mere markant plads i det tværsektorielle samarbejde. Det giver gode forudsætninger for, at vi fortsætter den positive udvikling, som vi befinder os i. Det stiller krav til afdelingsledelserne om at gå forrest i arbejdet med den videre udvikling af organisationen.
 

En cheflæge med engagement og visioner 

Engagementet skinner ud af dig. Du er klar til at trække i arbejdstøjet, tage lederansvar for drift og udvikling og har visioner for lederudvikling i Regionspsykiatrien Horsens.
 

Vi ønsker os en cheflæge, der:

  • har gennemslagskraft samt vilje og lyst til at træffe de nødvendige beslutninger til gavn for patienter, pårørende og medarbejdere
  • er målrettet, resultatorienteret og evner at påtage sig det økonomiske ansvar
  • ser ledelse som en selvstændig disciplin på linje med det sundhedsfaglige
  • inddrager medarbejdere, kollegaer, hospitalsledelse og eksterne samarbejdspartnere, så vi kan styrke sammenhængene mellem sektorer og de psykiatriske afdelinger 
  • er en synlig, nærværende og visionær leder med en åben og anerkendende tilgang til ledelse
  • har lyst til at blive en del af ét samlet psykiatrihospital. 


Vi ser gerne, at du er uddannet speciallæge i psykiatri, men er åben overfor beslægtede specialer. Du brænder derudover for at arbejde med ledelse, motivere og bringe det bedste frem i medarbejdere og ledere – og så er det vigtigt for os, at du har stor lyst til at bidrage til at udvikle Psykiatrien til gavn for vores patienter. 
 

Om Regionspsykiatrien Horsens

I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i to klinikker, mens vores to – snart tre - sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.

Regionspsykiatrien Horsens har ca. 225 medarbejdere og er en del af Psykiatrien i Region Midtjylland, der består af otte afdelinger. Vi har tilsammen populationsansvar for alle regionens borgere med behov for hospitalsbaseret psykiatrisk behandling. Afdelingen ligger ved Hospitalsenheden Horsens med satellitter i Skanderborg og Odder. Vi varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling til borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere.
 

Du kan se vores organisationsdiagram her.

Du kan læse mere om vores afdeling her.
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår i henhold til aftale vedr. lægelige chefer.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Afhængig af dine personlige kvalifikationer i forhold til stillingens indhold, kan vi eventuelt aftale tillæg i henhold til bestemmelserne om lokal løndannelse.

Tjenestested er i Horsens. 
 

Yderligere oplysninger

Du skal som en del af ansøgningsproceduren udfylde skemaet ”Bedømmelse af lægefaglige kompetencer til stilling som speciallæge i Region Midtjylland”, herunder uddybe kompetencer indenfor ”De syv lægeroller”. Du udfylder skemaet som en integreret del af den elektroniske ansøgningsprocedure og skal ikke vedhæfte det særskilt.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Direktør Tina Ebler på telefon 2785 4484 eller
  • Lægefaglig direktør Jakob Paludan på telefon 4032 8052
  • Chefsygeplejerske Kirsten Gjernø Yde på telefon 2496 4948


Se stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2023 eller efter aftale.
 

Ansøgningsfrist

Vi vil gerne modtage din ansøgning senest den 13. august 2023.

Vi afholder samtaler den 31. august 2023. For ansøgere, der går videre til 2. runde, vil der være test ved Muusmann. Det sker den 4. september, hvor du skal møde fysisk op i Aarhus i dagtimerne. 2. samtalerunde er den 14. september.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/bliv-vores-nye-cheflaege-i-regionspsykiatrien-horsens-en-veldrevet-og-ambitios-a/zbulb0/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855811

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook