BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Du har nu chancen for at blive børnehaveklasseleder på en populær, attraktiv og udviklingsorienteret skole i den sydøstlige udkant af Horsens.
Som børnehaveklasseleder på Højvangskolen vil du indgå i team med de to øvrige børnehaveklasseledere samt tre klassepædagoger. Teamsamarbejdet vægtes højt, og da de tre børnehaveklasser ligger ved siden af hinanden med udgange til en fælles gård samt til et fællesrum, hvor SFO’en også holder til, er der gode muligheder for samarbejde på tværs af klasserne. Teamet laver fælles årsplaner og samarbejder tæt om den daglige undervisning.
Vores dygtige børnehaveklasseledere siger følgende om deres arbejde:”Vi skaber fede relationer til børn og familier”
”Her står du aldrig alene med dine udfordringer”
”Vi elsker at komme på arbejde og vi går all in. ”
De seneste år har teamet omkring børnehaveklasserne blandt andet samarbejdet tæt med skolens vejledere om at udvikle undervisningsmaterialer og didaktisk tilgang til en mere værkstedsorienteret undervisning, hvor der er særlig fokus på at vække elevernes nysgerrighed samt fokus på undervisningsdifferentiering.
Vi forventer at du:
- Er uddannet pædagog eller tilsvarende.
- Har erfaring med og brænder for at arbejde med børn i deres første skoleår.
- Kan møde eleverne med varme, omsorg, anerkendelse samt tydelige rammer og retning.
- Har faglige kompetencer til at undervise i de faglige mål, der er obligatoriske i børnehaveklassen.
- Er god til at samarbejde og er indstillet på at indgå i et tæt samarbejde med de øvrige børnehaveklasseledere, pædagoger og lærere i indskolingen.
- Kan indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med klassens forældre.
Ansættelse:
Du ansættes på Højvangskolen som børnehaveklasseleder på fuld tid med start den 1. marts 2024.
Du aflønnes efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: torsdag den 25. januar 2024 Ansøgning lægges ind via link ved
stillingsopslag.
Ansættelsessamtaler: mandag den 29. januar 2024 i tidsrummet kl. 16.00-19.00
Kontakt:
For yderligere oplysninger kontakt afdelingsleder for indskolingen Gitte Lundø på tlf: 76 29 40 44 eller mobil: 23 80 85 04
Om skolen
Højvangskolen er en velfungerende og attraktiv folkeskole beliggende i den sydøstlige udkant af Horsens. Højvangskolen har 800 elever, hvoraf ca. 110 elever går i centerklasser. Der er i alt 125 medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Højvangsalle 20, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967712