BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du pædagog, og har du mod på at ville gøre en forskel for både elever i vores mellemform fra 5.-9.årgang og i fase 2?
Så er det dig, vi mangler på Horsens Byskole afd. Fussingsvej til en fastansættelse på 37 timer ugentligt.
Vi søger en inklusionspædagog, der skal bidrage til at sikre inkluderende læringsmiljøer for alle elever i vores mellemform herunder også i fase 2, og i samarbejdet med resten af det pædagogiske personale, understøtte elevernes mulighed for at løfte sig fagligt og være en del af et fælleskab.
Vores mellemform fungerer som et hold, hvor elever igennem kortere eller længere perioder modtager undervisning på mindre hold og med flere voksne. Der arbejdes ud fra NEST-principperne, og det ses blandet andet i, at læringsrummet er kendetegnet ved en meget tydelig struktur og en visualisering af tid og opgaver.
Arbejdet som inklusionspædagog i mellemformen vil primært bestå i at understøtte eleverne i undervisningen via særligt tilrettelagte individuelle tiltag og at hjælpe elever med løbende inklusion i deres stamklasse. De særligt tilrettelagte tiltag aftales i et samspil mellem skole, hjem og den enkelte elev. Derfor er det vigtigt, at du kan indgå i et tæt samarbejde med både den enkelte elev og forældre.
En del af dine arbejdsopgaver i fase 2 vil være elevsamtaler, særlige indsatser omkring en bestemt årgang, sparring til kolleger eller ad hoc. Du skal selvstændigt kunne tilrettelægge og gennemføre en indsats omkring en klasse – også selvom det kræver, at du står i spidsen for den faglige undervisning.
Vi forventer at du:
- er uddannet pædagog og har et inkluderende børnesyn, hvor du kan spotte elevernes ressourcer
- er professionel i alle fagets sammenhænge, er anerkendende, reflekterende og teoretisk velfunderet
- har erfaring med skoleområdet
- kender til NEST-principperne
- har viden om og erfaring med arbejdet omkring børn med diagnoser fx ADHD, autisme, ADD eller lign., børns læring, udvikling og dannelse
- kan indgå i professionelle læringsfællesskaber (PLF) med refleksioner og feedback
- kan byde ind i forhold til udvikling af læringsmiljøer
- bidrager reflekterende i forhold til at skabe rammer, struktur og organisering, der tager udgangspunkt i observationer og iagttagelser og kan løfte disse ind i handleplaner/statusudtalelser
- kan indgå i et positivt og tæt samarbejde med kolleger, ledelse og forældre, samt være med til at skabe et godt arbejdsmiljø
- ser forældresamarbejdet som en vigtig ressource
Information omkring Horsens Byskole
På Horsens Byskole arbejder vi i professionelle læringsfællesskaber (PLF), og samarbejdet er omdrejningspunktet for børnenes læringsudbytte. Vi tænker og arbejder systemisk. Vi skal løfte vores elever fagligt i dansk og matematik, og derfor ser vi personlig mestring som en forudsætning for hele elevens udvikling og læring.
I Horsens Kommune har vi en klar mission: Det handler om børnene. I det arbejde spiller Horsens Byskole en stor og betydningsfuld rolle. Vi har forventninger til hinanden, til børnene, de unge og deres forældre. Vi skal løfte i flok.
Horsens Byskole består af tre afdelinger med ca. 950 elever og ca. 160 ansatte. Skolens afdelinger ligger på henholdsvis Lindvigsvej (0.-6. årgang), Kildegade (0.-6. årgang) og Fussingsvej (0.-9. årgang). Udskolingen for alle tre afdelinger er samlet på Fussingsvej. Ud over almendelen har vi også en fuld specialklasserække (0.-10. årgang) på afdeling Fussingsvej.
På skolens hjemmeside www.horsensbyskole.aula.dk kan du få yderligere indsigt i skolens profil.
Spørgsmål?
Yderligere oplysninger kan fås hos inklusionsleder Sureyya Sahin på horsensbyskole@horsens.dk eller på skolens hovednummer 76 29 40 80.
For at komme i betragtning til stillingen skal du være pædagoguddannet, kunne bestride den fulde opslåede stilling og have haft personlig kontakt.
Ansøgningsfrist: fredag den 27. oktober. Husk at vedhæfte eksamensbevis og andre relevante dokumenter, når du søger stillingen.
Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 30. oktober 2023 fra kl. 17.00.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der er tiltrædelse 1. december 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Fussingsvej 6, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926774