Brænder du for at arbejde med børn med særlige behov

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


”Det handler om børnene”

Brænder du for at arbejde med børn med særlige behov og for at skabe læring i et bredt læringsperspektiv?
Har du erfaring med specialområdet, gerne med børn med varige funktionsnedsættelser, sanseforstyrrelser og/eller autismespektrumforstyrrelser?
                                                                                                       
Så er vi stedet for dig!

Lundagerskolen har babyboom og vækster i elevtal, og søger derfor dedikerede pædagoger på 37 timer, som kunne tænke sig at bruge hele den kreative pallette af idéer og faglighed aktivt og være med til at skabe rammerne for at alle børn føler sig set, hørt og forstået.

Der er tale om flere stillinger fordelt på alle vores afdelinger både på Skolevej 5b og på Højen 1, 8700 Horsens. Stillingerne fordeler sig på både barselsvikariater og fast stillinger

Forventninger til dig som pædagog
Vi lægger stor vægt på dine almenmenneskelige kvalifikationer og søger en person, der med engagement, gåpåmod og godt humør, kan indgå i den samlede personalegruppe og medvirke til, at vi fortsat tilbyder et udviklende miljø, hvor børnenes læring og trivsel står øverst på dagsordenen.

Vi forventer:

  • At du er uddannet pædagog
  • At du er fagligt velfunderet og har vedvarende fokus på udviklingen af elevernes læring
  • At du kan samarbejde med dit team om at skabe en struktureret hverdag, som tilgodeser elevernes individuelle behov under hensyntagen til personalets arbejdsmiljø.
  • Du skal have en forståelse af elevernes udfordringer og være i stand til at bevare roen når de viser tegn på mistrivsel og frustration, ud fra principperne i Low Arousal.
  • Du skal kunne være i situationer, hvor børnene har det svært, og samtidig agere professionelt i henhold til den pædagogiske handleplan, der ligger for det enkelte barn.
  • Du skal kunne samarbejde med kolleger, forældre, eksterne samarbejdspartnere og ledelse om at løse kerneopgaven; udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer hos det enkelte barn.
  • Du skal kunne tænke bredt ift. til elevernes læring
  • At du har en udviklingsorienteret, kreativ og legende tilgang til læring.
Det er en fordel, hvis du også har erfaringer med Neuropædagogik og udeskole.
Du vil komme i betragtning til stillingen, hvis du kan leve op til ovenstående forventninger.

Om os
Lundagerskolen er en special-folkeskole for elever med varige funktionsnedsættelser og behov for særlige rammer til at støtte deres læring, udvikling og trivsel. Vi varetager Horsens Kommunes mest vidtgående specialundervisning for børn i 0.-10. klasse.
Alle vores elever er visiteret til skolen, og det gælder for dem alle, at de har en gennemgribende funktionsnedsættelse fysisk og/eller psykisk. Alle vanskeligheder har en karakter, der kræver særlig hensyntagende specialundervisning, som bygger på struktur, forudsigelighed, anerkendelse og tæt voksenguidning.

Vi er en skole, med et pædagogisk og fagligt miljø, hvor medarbejdere og ledelse tænker anderledes og bredt i forhold til elevernes læring. Vi arbejder med at udvikle den enkelte elevs læringsmæssige potentialer på baggrund af dennes kompetencer og forudsætninger. Vi arbejder intensivt på at eleverne opnår mestring, livsduelighed og faglige kompetencer, så de dermed kan blive så samfundsparate som det er dem muligt.

Vi samarbejder om elevernes læring, trivsel og personlige mestring i Professionelle Læringsfællesskaber, hvor vi arbejder med god og effektiv mødeledelse samt refleksionsværktøjer. Du vil som pædagog være en stor del af både planlægning og udførelse af undervisningen, i samarbejde med lærerne.

Pædagogisk ramme
Skoledagen er tilrettelagt på et grundlag, der tager udgangspunkt i konkrete og virkelighedsnære læringsaktiviteter og emner, hvor faggrupperne er fælles om læringsopgaverne.
Vi arbejder ud fra en Low arousal tilgang, der tager afsæt i vores menneske/børnesyn, der lyder således: ”Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det”.
 
Organisering
Skolen er opdelt i 3 afdelinger, hvoraf den ene afdeling er placeret på Højen 1. Åbningstiden er fra kl. 6.30 til 16.30 hvor skoledagen er mellem 8.00 og 14.00 på alle skoledage. Undervisningen varetages af både lærere og pædagoger i samarbejde med pædagogiske assistenter og medhjælpere.
SFO-tilbuddet for eleverne før og efter skoledagen 06.30-08.00 og igen fra 14.00-16.30 samt på skolefridage/ferier, dækkes af pædagogerne og pædagogiske assistenter og medhjælpere.
SFO’en på Lundagerskolen har åbent hele året rundt, dog er der lukket mellem jul og nytår, samt dagen efter Kr. Himmelfart.

Lundagerskolen tilbyder
  • En arbejdsplads med en høj grad af selvbestemmelse og indflydelse i opgaveløsningen.
  • Et engageret personale med et højt fagligt niveau.
  • En velfungerende specialfolkeskole med en solid historie, rig på traditioner og stærk på udvikling.
  • Vi prioriterer det tværgående samarbejde internt som eksternt og vi har mange gode samarbejdspartnere i og uden for kommunen.
Inden for de kommende år skal skolen flytte på Højen 1. Her har vi allerede i dette skoleår en afdeling. Vi er på skolen startet op på en proces omkring ombygning af bygningerne på Højen, så vi kan se ind i at kunne flytte i ny renoverede lokaler, der er tilpasset målgruppen, når vi samler skolen igen. 
Horsens Kommune og skoleområdet
Horsens Kommune er en innovativ kommune med et værdigrundlag funderet i værdierne Helhed, Resultat, Respekt og Kvalitet.

Du kan læse mere om skolen på https://lundagerskolen.aula.dk/
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, kan du rette henvendelse til viceskoleleder Tina Maria Petersen på 76 29 46 08 eller 24 63 43 24 eller pædagogisk leder Mette Kusk på 76 29 46 03 eller 28 42 27 76. Vi træffes i uge 26 eller 31.

Ansøgning uploades digitalt via linket på denne side. Relevante bilag skal medsendes. Der vil blive taget reference med udgangspunkt i relevant erfaring.

Som udgangspunkt er ansøgningsfristen torsdag den 17. august 2023 og Ansættelsessamtaler afholdes torsdag, den 24. august på Lundagerskolen, Skolevej 5b, 8700 Horsens.
Da der er tale om flere stillinger vil vi rekrutterer løbende og dermed afholde samtaler løbende.

Forventet ansættelsesdato og opstart i stillingen er 1. oktober 2023 og gerne før.

Løn- og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst og forhåndsaftaler i Horsens Kommune.
Ansættelsesudvalget består af Lundagerskolens ledelse, repræsentanter fra skolebestyrelsen og medarbejderrepræsentanter.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Skolevej 5B, Lund, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://horsens.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=8802a200-f0aa-4aea-bdaf-8467b40c5a70

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859833

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook