Indtil efter nytår går du forgæves, hvis du vil besøge Café Gran, Møhr eller GrandBar.
Ejerne bag de populære spise- og udskænkningssteder i Horsens har lukket helt ned for besøg indtil efter nytår – det skyldes blandt andet høj sygdom blandt personalet og den situation, som landet endnu en gang står i med corona, skriver ugeavisen Horsens Posten.
Det er på sin vis uansvarligt at lukke folk ind for at spise og hygge sig i de hyggelige lokaler, når smitten stiger, og samtidig er mange af de ansatte selv ramt af corona, og derfor har det været den rette beslutning for ejerne. Stederne blev lukket ned allerede før jul, og selv skrev ejerne på deres Facebook-side, at de håbede meget på folks forståelse for situationen.
De fleste kan nok forstå, hvordan det må være at jonglere i corona-junglen for de mange restaurationsejere rundt i landet. Enkelte har måske været nervøse for den mad, de har bestilt til deres nytårsaften fra et af stederne, men den bekymring er der ingen grund til at have. De vil nemlig stadig lave mad ud af huset til nytår, fortæller ejerne.