Chefsygeplejerske til Bedøvelse, Operation og Intensiv, Regionshospitalet Horsens

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du mod og lyst til at være med til at forme fremtidens intensiv- og operationsforløb på Regionshospitalet Horsens? Er du drevet af ambitionen om at bidrage til en organisation, som er præget af et stærkt samarbejde, leverer høj faglighed og patientoplevet kvalitet? Og kan du se dig selv som en del af en ambitiøs tværfaglig afdelingsledelse på et regionshospital med en flad organisationsstruktur og mulighed for at sætte dit eget præg? 

Regionshospitalet Horsens søger pr. 1. januar 2024 en driftsikker og visionær chefsygeplejerske, som kan stå i spidsen for en fortsat faglig og strategisk udvikling af en ambitiøs afdeling, der spiller en central rolle i hospitalets samlede kredsløb mellem operationsflow og øvrigt patientflow. Som chefsygeplejerske i Bedøvelse, Operation og Intensiv skal du have drive og mod til aktivt at gå nye veje, mens du samtidig er synlig for mere end 280 engagerede og kompetente medarbejdere. 

Chefsygeplejerskestillingen
De primære opgaver vil være, i samarbejde med cheflægen, at fastholde den høje faglighed og stimulere til fortsat forskning, uddannelse og udvikling af Bedøvelse, Operation og Intensiv. Chefsygeplejersken har et særligt ansvar for udviklingen af sygeplejen i afdelingen. Afdelingsledelsen har et fælles ansvar for at sikre optimal ressourceudnyttelse med henblik på at opfylde hospitalets og afdelingens mål. Afdelingsledelsen har en stor koordinationsopgave, så de kirurgiske afdelinger får mulighed for målopfyldelse og patienten altid står øverst på dagsordenen.

Afdelingsledelsen har ansvaret for at gennemføre den mest hensigtsmæssige planlægning og organisering af afdelingens arbejde, med henblik på løsning af de foreliggende og fremtidige opgaver. Dette sker i et værdifuldt samarbejde med afdelingens funktionsledere og medarbejdere – og vi vægter i det hele taget den interne ledelsesopgave i afdelingen højt. 

Som chefsygeplejerske skal du aktivt medvirke til at skabe gode og konstruktive samarbejdsrelationer på tværs af hospitalets faggrupper, specialer, afdelinger og ledelsesniveauer. Du har desuden en vigtig opgave i at bidrage til hospitalets samlede kapacitetsudnyttelse. 

Både i afdelingen og på tværs af hospitalet er vi i øjeblikket optagede af at arbejde konstruktivt med transformation af sundhedsvæsnet, samt sikre nye kollegaer en god start med hjælp fra hospitalets nye onboardingprogram.

Vi tilbyder et interessant lederjob i en afdeling, der

  • er under konstant udvikling og tænker nyt inden for patientforløb og organisering
  • løbende udvikler den høje faglige standard, som der er i dag, samtidig med der foregår et arbejde med forbedring af patientforløb og organisering i samarbejde med resten af hospitalet
  • deltager i lokalt, regionalt og nationalt samarbejde
  • præges af en kultur, hvor man hjælper hinanden – ikke kun internt i afdelingen men på tværs af hele hospitalet
  • prioriterer udvikling og forskning som en tværfaglig aktivitet

Afdelingens opgaver omfatter ydelser af anæstesiologisk, operativ og intensiv service til alle afdelinger på hospitalet. Afdelingen rummer ud over operations- og intensivt afsnit også en stor dagkirurgisk og endoskopisk enhed, ligesom Opvågningen, Sterilcentralen, Enhed for Lindrende Behandling og akutlægebilen er tilknyttet ledelsen i Bedøvelse, Operation og Intensiv. Afdelingen har nye fysiske rammer og der er netop afsat regionale anlægsmidler til en ny sterilcentral. 

Afdelingen er uddannelsessted for læger, sygeplejersker, herunder specialsygeplejersker, og lægesekretærer. Der er desuden en solid tværfaglig forskningsaktivitet.

Ansøgers kvalifikationer og kompetencer
Som vores kommende chefsygeplejerske skal du være uddannet sygeplejerske med et solidt kendskab til sundhedsvæsenet; eventuelt med erfaring inden for intensiv-, anæstesi- eller operationsområdetog. Derudover forventer vi, at du har relevant ledelsesmæssig erfaring og lederuddannelse.

Vores nye chefsygeplejerske skal:

  • strategisk, visionært og innovativt sikre den faglige og organisatoriske udvikling med fokus på patientsikkerhed, patientoplevet kvalitet samt budgetoverholdelse.
  • have fokus på og trives i arbejdet på tværs af faglige og organisatoriske skel; herunder forvalte ledelsesansvaret i en afdeling, hvor personalet ikke kun er ansat i egen afdeling 
  • have en involverende og åben ledelsesstil og formå at sætte mål og løse problemer i et dynamisk samspil med andre
  • have evnen til at implementere succesfuldt, sikre opfølgning og være synlig for medarbejderne 
  • bidrage til yderligere sammenhængskraft på hospitalet, samt have lyst og evne til at samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger og andre eksterne samarbejdspartnere 

Samarbejdet med funktionslederne og cheflægen, hospitalets afdelingsledelseskreds og hospitalsledelse vægtes højt, samt at der udvises parathed til teamsamarbejde og udvikling. 

Regionshospitalet Horsens – en attraktiv arbejdsplads
Regionshospitalet Horsens er et akuthospital i kraftig vækst og udvikling. Hospitalet har en stærk og sund kultur, hvor kvalitet, effektivitet og udvikling af personalets kompetencer er højt prioriteret. Vi sætter udvikling højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for, gennem dialog, anerkendelse og uddannelse, at sikre borgerne den bedst mulige oplevelse i mødet med hospitalet.

Regionshospitalet Horsens har en størrelse, der muliggør kort vej fra tanke til handling. Samtidig er helheden i fokus, og der er et tæt og tværfagligt samarbejde på tværs af hospitalets afdelinger og faggrupper. Hospitalets vision er 'Regionshospitalet Horsens som attraktiv arbejdsplads, uddannelses- og behandlingssted samt samarbejdspartner' med fokus på både medarbejdere og patienter.

Du kan læse mere om Regionshospitalet Horsens og Bedøvelse, Operation og Intensiv på www.horsens.rm.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ledere på Sundhedskartellets område. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse. 

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her.

Det er en forudsætning for ansættelse, at der gives tilladelse til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger 
Supplerende oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Lisbet Tokkesdal Jensen tlf. 2033 5022 eller sygeplejefaglig direktør Mette Ringtved tlf. 2242 2636.

Ansøgningsfristen er den 29. oktober 2023 

Første runde ansættelsessamtaler forventes afholdt den 6. november, anden runde afholdes den 23. november. Der foretages personlighedstest mellem første og anden samtalerunde. 

Vi glæder os til at høre fra dig!


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921555

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet