Cheftræner Ole Vinther Nielsen: "Seriebold, når det er bedst"

Foto: Cheftræner Ole Vinther Nielsen.
Profilbillede
dato

Lørdag kl. 15:00 var scenen sat på Stensballe Hallen, da Stensballe IK sendte Sole IF hjem med et 4-1-nederlag.
Det var en glad og tilfreds Stensballe IK-Cheftræner, der udtalte sig til VORES By Horsens efter kampen, hvor Sole IF blev sendt hjem i, hvad Ole Vinther Nielsen beskriver som den perfekte serie-boldskamp.

“Det var en ret rodet affære - serie bold, når det er bedst. Premiere kampe er aldrig lette. Det vigtigste for os var at få de 3 point ind på kontoen, velvidende at det på ingen måder var kønt,” fortæller Ole Vinther Nielsen, Cheftræner for Stensballe IK og uddyber, hvad der lykkes.

“Vi lukkede godt af i forsvaret og langt hen ad vejen, lignede det også et clean sheet. Det fik Sole desværre ødelagt med et velplaceret frisparksmål. Vores drenge skal roses for at gå koncentreret ind til kampen. Der var mange ting, som ikke lykkedes specielt godt for os på dagen, men vi kompenserede med en dejlig fighterånd.”

Selvom 11 mand udgør et hold, er der alligevel nogen, der præsterede iøjnefaldende ifølge Ole.

“Vores 2 midterforsvarere anfører Lasse Bechmann og Victor Pegani spillede en stærk kamp. Udover dem synes jeg, at Marcus Covarrubias især i 1.halvleg truede Soles forsvar med noget god fart, og så kan vi ikke komme udenom, at Mathias Rosengreen med 2 mål og 1 assist også sætter sit aftryk på kampen.”

På lørdag den 2. april møder Stensballe IK Rask Mølle OIF.
Kampen fløjtes i gang klokken 13:00 på Rask Mølle Stadion.

Kampens resultat: 4-1 til Stensballe IK
Række: Herrer Serie 3 - Forår 2022

Mål
18'1-0Mathias Rosengreen
33'2-0Mathias Rosengreen
48'3-0Frederik Schjøth
59'3-1Ukendt
69'4-1Sebastian Bjørnskov
Billeder fra kampen

Kilde: Cheftræner Ole Vinther Nielsen, Stensballe IK - Herrer Serie 3 - Forår 2022

Seneste på facebook