Christina Hedegaard Hansen stiller op for Enhedslisten til KV21

Christina Hedegaard Hansen stiller op for Enhedslisten til KV21
Profilbillede
dato

Blå Bog

45-årige Christina Hedegaard Hansen stiller op for Enhedslisten i Horsens Kommune. Christina har boet i Hovedgård siden, hun var barn. Hun flyttede til Aarhus og boede der i 15 år, indtil hun i 2009 flyttede tilbage til Sønderbro. I dag bor hun i Dagnæsområdet.

Hvad betyder din opstillingskommune for dig?

"Det er her, hvor jeg er opvokset. Og det er her mine børn vokser op, og der er sket en tydelig forandring på de 15 år, jeg var væk. Der gik byen fra at være en lille provinsby til at være en by alle taler om og ikke på en dårlig måde. Men jeg synes også, at vi skal huske, at det ikke kun er Horsens, men også oplandet der betyder noget for kommunen."

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
Jeg stiller op til kommunalvalget fordi jeg vil gerne gøre en forskel på mine mærkesager, da jeg føler der ikke er meget viden omkring disse.

Hvad er dine politiske mærkesager?
Jeg har arbejdet i ældreplejen både i Aarhus og her i Horsens og der er meget på ældreområdet der virkeligt trænger til hjælp. Både fordi de ældre ikke får den hjælp de har fortjent/behov for, men også de ansatte er blevet effektiviseret så meget, at de arbejder under et stort pres hver dag. Det gør at mange finder nyt arbejde eller ikke har lyst til at starte på uddannelsen.

Jeg har også 2 børn med psykisk handikap og har oplevet kampen med systemet både på skoleområdet og med kommunen. Dette kan ødelægge både børnene, men også familier og det kan ingen være tjent med. Derfor er handikappedes rettigheder for både børn og voksne et område, jeg er meget passioneret omkring.

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
Der skal mere fokus på manglen på specialtilbud, bosteder og aflastningspladser i kommunen.

Hvad er dine fritidsinteresser?
Jeg dyrker Zumba, læser, ligger puslespil, er aktiv i Landsforeningen Autisme og #enmillionstemmer.

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Christina Hedegaard Hansen