Claus Kvist Hansen stiller op for Socialdemokratiet

Claus Kvist Hansen stiller op for Socialdemokratiet til KV21
Profilbillede
dato

Blå bog

Claus Kvist Hansen er 53 år gammel og stiller op for Socialdemokratiet

"Jeg har boet i Stensballe siden 2002. Min kone er fra Haldrup, så jeg er “familiesammenført” til Horsens."

Hvad er dine fritidsinteresser?

"Bøger, film og at følge med i samfundsforhold."

Hvad betyder Horsens Kommune for dig?
"Horsens er en dejlig by og kommune, som jeg virkelig har befundet mig godt i. Den vil jeg godt arbejde mere for."

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
"Fordi Danmark har et velfærds-efterslæb, som jeg godt vil være med til at udbedre."

Hvad er dine politiske mærkesager?
"Jeg vil arbejde for, at ”velfærd” ikke blot er et slogan men derimod et nagelfast pejlemærke for byrådets arbejde.
Kommunens fornemmeste opgave er at drage omsorg for sine svageste borgere. Jeg vil derfor især arbejde for, at ældreområdet og handicapområdet skal løftes markant. Desuden skal vi have meget større fokus på trivsel hos vore børn og unge.
Kommunen skal fortsat udvikle sig. Udvikling er fremtiden – men det skal ske med respekt for natur, klima og ressourcer.
Horsens kommune skal være et godt sted at arbejde – både for ”varme hænder”, undervisere, håndværkere og funktionærer osv. Normeringerne skal tilpasses opgavens størrelse.
Endelig vil jeg kæmpe for Horsens Erhvervshavn. Havnen er en del af Horsens’ historie på linje med Vitus Bering – og havnen er sandsynligvis kommunens største bidragsyder til CO2-reduktion, da søtransport er den mest miljørigtige transportform."

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
"Jeg vil i detaljer sætte mig ind i midtbyens udviklingsplanen.
Og jeg vil presse på for at få vores ældrepleje gjort endnu bedre!"

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Claus Kvist Hansen