Daglig leder af Sportscollege Horsens

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for talentudvikling? Kan du arbejde i et krydsfelt mellem forskellige interessenter og sparke døre ind, der skal være med til at sikre en velfungerende hverdag for lokale talenter, hvor den unge atlet hele tiden er i fokus?

Så kan stillingen som daglig leder på Sportscollege Horsens måske være noget for dig.

Vi søger en ny daglig leder for Sportscollege Horsens til arbejdet med idrætstalenter på ungdomsuddannelserne i Horsens Kommune.

Som daglig leder på Sportscollege Horsens skal du være med til at sikre en velfungerende hverdag for unge idrætstalenter i Horsens Kommune, som giver atleterne mulighed for at nå så langt som muligt i deres idrætskarriere, samtidig med de får en ungdomsuddannelse og lever et ungdomsliv, hvor de trives.

Sportscollege Horsens er et samarbejde mellem ungdomsuddannelserne i Horsens, de lokale talent- og eliteklubber og Horsens Kommunes samarbejde med Team Danmark som Elitekommune. Et stort fokusområde i arbejdet er at sikre dual career muligheder for unge talenter fra 7. klasse til udgangen af ungdomsuddannelserne og videre over til de videregående uddannelser.

Opgaver

Den daglige leder på Sportscollege Horsens skal være bindeleddet for de unge talenter og deres interessenter (klubber, forældre, specialforbund) og medvirke til at sikre, at atleterne både kan indfri deres ambitioner inden for idræt og uddannelse i rejsen mod toppen som senioreliteatlet.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Koordinering af atleternes hverdag mellem de lokale ungdomsuddannelser og atleternes klubber og/eller forbund, så der sikres fleksible undervisningstilbud. Dette omfatter bl.a. fravær og supplerende undervisning for atleterne
  • Medvirke til at tilbyde en relevant aldersrelateret Atletuddannelse for talenter på ungdomsuddannelser, der bygger videre på Atletuddannelsen fra Talent-idrætsklasserne 7.-9. årgang
  • Koordinering af morgentræning som en del af skoledagen
  • Personaleansvar for praktisk medarbejder tilknyttet Sportscollege Horsens
  • Varetage administration og opdatering af elevportefølje
  • Samarbejde med tilknyttede eksperter inden for fysioterapi, fysisk træning, ernæring og sportspsykologi
  • Gennemføre optag af nye elever, herunder ansøgning, sportslige screeninger og personlige samtaler med nye elever og forældre samt klubber
  • Varetage markedsføring af Sportscollege Horsens, samt gennemføre årlige infomøder og uddannelsesmesse
  • Sikre løbende relevant information overfor elever, klubber, skoler, kommune og forbund.

For at sikre en rød tråd i dual career arbejdet vil der være et tæt samarbejde med Horsens Kommunes Eliteidrætskonsulent, der har ansvaret fra kommunens Talent-idrætsklasser fra 7. – 9. årgang.

Kvalifikationer og personlige egenskaber

Som daglig leder skal du:

  • Sætte atleten i centrum for dit arbejde
  • Have viden om og interesse for talentudvikling og elitesport
  • Kunne arbejde i et krydsfelt mellem mange interessenter med flere forskellige interesser
  • Kunne sikre gennemslagskraft, men også være kompromissøgende
  • Kunne balancere med mange bolde i luften i en fragmenteret hverdag
  • Arbejde selvstændigt i et job, du i høj grad er med til at definere.

Vi tilbyder

  • Der er tale om en deltidsstilling i omegnen af 1/3 – halvtid efter nærmere forhandling.
  • Løn forhandles efter kvalifikationer og overenskomst.
  • Det vil være muligt at kombinere stillingen med anden ansættelse
  • Den daglige leder er forankret og ansat på Learnmark Horsens og refererer til en styregruppe med repræsentanter fra Learnmark Horsens og Horsens Kommune. 

Mere information

Ønsker du mere information om stillingen, kan følgende personer kontaktes:

  • Sune Agger, rektor, Learnmark Gymnasium HHX & HTX, m: suag@learnmark.dk, T: 42127230
  • Søren Jochumsen, Eliteidrætskonsulent Horsens Kommune, mail: sojoc@horsens.dk, T: 40102310

Grundet ferieperiode vil henvendelser omkring stillingen ikke kunne besvares før efter den 7. august 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Learnmark Horsens, Stadionsvej, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://learnmark.easycruit.com/vacancy/3197553/182297?iso=dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864754

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook