BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dagtilbud Søndermark søger en assisterende leder
for 0 – 3 års området
Har du masser af energi, er du engageret, innovativ og kan gå forrest, fagligt og ledelsesmæssigt?
Du brænder for at arbejde i et multikulturelt miljø, hvor forandringer og udfordringer er en del af hverdagen.
Så er du måske den nye assisterende leder i Dagtilbud Søndermark.
Stillingen er på 37 timer.
Hvem er vi:
Dagtilbud Søndermark består af Sct. Georgs Vuggestue som ligger på Fredriks Bajers Gade 28 og Børneuniverset, som ligger på Lindvigsvej 4 og deler matrikel med Horsens Byskole, afdeling Lindvigsvej.
Dagtilbud Søndermark og Dagtilbud Gedved deler dagtilbudsleder og den assisterende leder i Gedved er en del af den fælles ledergruppe på tværs af de 2 dagtilbud.
I Dagtilbud Søndermark modtager vi børn og familier med forskellige sociale og kulturelle baggrunde.
Medarbejdergruppen består af både erfarne og nye medarbejdere, herunder både uddannede pædagoger, pædagogiske assistenter samt dagplejere og medhjælpere.
Opgaven:
Du skal indgå i et åbent og nysgerrigt samarbejde med dagtilbudslederen og de 3 øvrige assisterende ledere. I ledelsesteamet etableres der en fordeling af ledelsesopgaverne, så der er tydelighed om den enkeltes ansvarsområder. Du bliver som udgangspunkt ansvarlig for Sct. Georgs vuggestue, dagplejen og køkkenet.
Som assisterende leder er du, sammen med den øvrige ledelse, ansvarlig for implementering af den styrkede læreplan og sprog handleplan i hele organisationen.
En central del af den assisterende leders opgave er at facilitere og medvirke til at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde. Som assisterende leder skal du sikre at de aftalte pædagogiske projekter og indsatser følges til dørs. Dvs. at de målsættes, planlægges, dokumenteres og evalueres.
Det forventes at du som assisterende leder er tæt på pædagogisk praksis i hverdagen, og deltager i stuemøder for at sikre udvikling og fremdrift i indsatser og tiltag.
Den assisterende leder er ikke tænkt ind i den daglige børnetid. Den assisterende leder har som opgave, fagligt at involvere og understøtte medarbejdernes løsning af kerneopgaven.
Det er væsentligt, at du som assisterende leder kan bidrage med at løse forskellige administrative opgaver.
Der er mulighed for at mødes med andre assisterende ledere i et netværk på tværs i Horsens Kommune. Endvidere er der faglige temadage, hvor både assisterende ledere og ledere har mulighed for at deltage.
Faglighed og erfaring
- Pædagogisk uddannelse gerne suppleret med efteruddannelse inden for det specialpædagogiske område.
- Erfaring med ledelse eller lyst til det.
- Kendskab til tilknytningsteorier og børn i udsatte positioner.
- Kan skabe fagligt og meningsfyldt følgeskab i pædagogisk praksis
- Kan omsætte strategier og målsætninger til konkrete og meningsfyldte tiltag.
- Skriftlig, kommunikativ og formidlingsmæssigt stærk.
- Erfaring med tværfagligt samarbejde
Personlige kompetencer
- Har en positiv tilgang til andre, udviser tillid og er ressourceorienteret ift børn, forældre og personale.
- Du er reflekterende, dialogorienteret og åben for andre perspektiver
- Du trives med at skabe rammer og retning samt planlægge og implementere udviklingstiltag og formår selv at strukturere din tid og prioritere indsatsen.
- Du kan skabe motivation omkring dig og har selv lyst til faglig og ledelsesmæssig videreudvikling
- Trives i en travl hverdag som kalder på robusthed.
Proces
Ansøgningsfristen er d. 20.10,23
Der afholdes indledende samtaler d.24.10.23
Anden samtalerunde gennemføres d.30.10.23
Inden 2. samtale, bliver du bedt om at udfylde en personprofil, der vil være en tilbagemelding fra eksternt konsulentfirma inden 2 samtale d.30.10.23
Forventet ansættelse pr. 1. december 2023
Kontakt dagtilbudsleder, Unna Koldbæk hvis du vil høre mere om stillingen på tlf.: 24521521, eller på mail: uko@horsens.dk
__________________________________________
LEDELSE MED HANDLEKRAFT
Horsens Kommune har et ledelsesgrundlag, der giver fem klare guidelines til god ledelse. Det er vores ambition at vi derigennem får en fælles referenceramme for ledelse, som kan omsættes i praksis hos den enkelte leder.
Se vores ledelsesgrundlag her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Lindvigsvej 4, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919520