Sætter du en ære i at planlægge din undervisning, hvor du tager højde for elevernes forskellige måder at lære på?
Vil du være en del af at stærkt team af undervisere, der alle brænder for at gøre elevernes 10. skoleår til noget helt særligt?
Har du en hobby, eller noget du er god til, som du vil kunne bringe i spil i vores store udbud af linjefag?
Så synes vi, du skal søge jobbet som dansk- og engelsklærer hos os!
Fagligt dygtig og betydende voksen
Vi søger en lærer med linjefagene dansk og engelsk - en lærer, som brænder for at formidle fagene, og som kan favne elevernes mange forskellige niveauer. Derudover skal du kunne undervise på vores valgfagslinje Håndværk og design. Du kan læse mere om vores koncept og linjer på skolens hjemmeside.
Som lærer på Learnmark 10 er du med til at sætte dit eget faglige præg på en gruppe elever, som trænger til faglige udfordringer, et fagligt løft og faglig selvtillid.
Det kræver, at du er fagligt velfunderet, fleksibel og kan tilrettelægge undervisningen, så du motiverer eleverne til at lære nyt, og dine faglige og didaktiske evner øger elevernes viden og forbedrer deres resultater. Har du erfaring med læse-skriveteknologier, er det et plus.
Vi omtaler Learnmark 10 som et efterskoleår, hvor du bor hjemme. Det betyder, at vi udbyder mange forskellige linjefag, som spænder bredt fra bevægelse til sprog og kultur. Her får du mulighed for at undervise i valgfrie fag ud over dine formelle kompetencer og være aktiv sammen med eleverne.
En del af dit job er også at samarbejde med kolleger om planlægning af årsplaner, faglige forløb og elevrelaterede tiltag. Derudover skal du fx deltage i møder, skole-hjem-arbejde, være kontaktlærer, deltage i studierejse og brobygningsforløb på ungdomsuddannelserne.
God til at samarbejde med både elever og kolleger
Vi forventer, at du har linjefag i de fag, du skal undervise i, og at du har gode kompetencer inden for samarbejde og struktur.
Det er vigtigt, at du kan skabe gode relationer til og mellem elever, som kommer med vidt forskellige faglige, personlige og sociale udgangspunkter.
Du bliver en betydende voksen for en gruppe elever, som efter 10. klasse skal i gang med en ungdomsuddannelse – eleverne vil gerne dig, og derfor bliver din relationskompetence bragt i spil.
Gode kolleger og sparring
Learnmark 10 er en afdeling i positiv udvikling, og vi har et stærkt hold af undervisere, der erfaringsmæssigt spænder bredt. Du har altid mulighed for at sparre med både kolleger og ledelse, og du vil aldrig opleve at være alene om en opgave. Det første år har du tilknyttet en kollega, som er mentor for dig.
Du bliver en del af et fagligt kompetent og samarbejdende lærerkollegie, hvor du vil opleve at blive både løftet og udfordret. Vi lægger vægt på, at vi kan supplere hinanden i både fagteams, klasseteams og på tværs af personalegruppen. Derfor er det vigtigt, at du ser værdien i et stærkt samarbejde og bidrager aktivt til det.
Learnmark 10 er en afdeling i udvikling med en ledelse, der er tæt på praksis og tilgængelig.
Om stillingen
Stillingen er på fuld tid. Fastansættelse eller tidsbegrænset afgøres ud fra kvalifikationer.
Vi afholder samtaler den 28. september 2026
Ansættelse og aflønning sker efter cirkulære om aftaler om løn for lærere ansat på tjenstemandlignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Din grundløn afhænger af din anciennitet, hvorfor du bedes vedhæfte dokumentation for dine tidligere ansættelsesforhold og bevis for lærereksamen.
Medarbejderløftet
Vi er drevet af at give vores elever og kursister den bedste uddannelse.
På Learnmark Horsens bliver du en del af en mangfoldig organisation, der bidrager til en af samfundets allervigtigste opgaver; at danne og talentudvikle unge og voksne til fremtidens erhvervsliv. Derfor lover vi dig:
Fleksibilitet og tillid
Fællesskab
Faglig udvikling
Flad organisation
>> https://www.learnmark.dk/om
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Learnmark Horsens, Stadionsvej, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0c18f462-e39f-4a6c-8733-816510f59fa3