De unge drenge imponerede trods FC Horsens-nederlag

Profilbillede
dato

Oprykningen var for længst i hus, og efter en hård kamp endte lørdagens opgør mod Aarhus 1900 med, at FC Horsens indkasserede et nederlag på 1-0.

Anfører Søren Nørgaard tager nederlaget med et smil, men han er ikke tilfreds med baneforholdene. Man kunne ikke være det bekendt, mener han.

“Hold nu op en fodboldbane. Jeg har efterhånden spillet fodbold i en del år, men har aldrig set så dårlig en bane! Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg faktisk ikke det er en bane man kan være bekendt at spille på, men når det er sagt blev det hele taget med et smil. Vi er rykket op og har intet at spille for, så det handlede bare om at få det bedste ud af det.”

Selvom man havde håbet på mere, så måtte FC Horsens konstatere, at præstationen ikke var nok til at hive sejren hjem. Søren Nørgaard understreger dog, at fokus nu er på at vinde sæsonens sidste kamp.

“Vi har sidste spillerunde hjemme på lørdag efterfulgt af fodboldafslutning. Vores fokus er på at slutte flot af med en sejr!”

Oven på nederlaget til Aarhus 1900, er der nu ekstra fokus frem mod næste kamp og selvom det endte med et ærgerligt nederlag, fremhæver anføreren at de mange U19-spillere imponerede stort:

“Vi havde næsten et halvt U19-hold med til dagens kamp, og jeg må bare endnu engang rose alle young guns! De gør det virkelig godt og det er fedt at de gerne vil op og spille senior fodbold. Vi håber at se meget mere til dem i den nye sæson os.”

“Derudover er jeg nødt til at rose vores keeper Nicolai Frederiksen, som piller hele to straffespark! Verdensklasse.”

I sæsonens sidste kamp skal FC Horsens møde Viby IF på Designa Arena. Herefter har holdet fodboldafslutning, så lad os håbe på en sejr! Der er kickoff klokken 13:30, lørdag den 29. oktober.

Kampens resultat: 1-0 til Aarhus 1900
Række: Herrer Serie 2

Billeder fra kampen

Kilde: Anfører Søren Nørgaard, FC Horsens - Herrer Serie 2

Seneste på facebook