DM blev billedet på stor fremgang i Horsens Svømmeklub

Foto: Horsens Svømmeklub // Tais Andkjær Kristensen. På billedet ses: Kirstine Sabroe Sørensen - Andrea Grøndal Mortensen - Karen Klarskov Henriksen - Vigga Rasmussen Frida Bækskov Tomzak - Mathias Løth Andersen - Villads Vestergaard Ahm - Malthe Le Fevre - Lasse Knudsgaard - Julie Olsen
Profilbillede
dato

Der var grund til smil, da Horsens Svømmeklub i weekend kunne byde mange nye debutanter velkommen til DM, samt kunne nyde sig af flotte resultater.

Horsens Svømmeklub har i denne weekend haft hele 10 unge svømmetalenter kvalificerede til dette års Danske Årgangsmesterskab på kortbane i Esbjerg, hvilket er den største trup i mange år.

Derudover betød det, at Horsens var den fjerde største klub i hele vestdanmark målt på antallet af deltagende svømmere til stævnet. Til sammenligning stillede Horsens kun til start med én svømmer for tre år siden.

Derfor fortæller dette billede på mange måder den meget flotte og eksplosive udvikling, som Horsens har haft de sidste mange år.

Flotte resultater
For syv ud af de i alt ti kvalificerede svømmere, var det debut til et DM. Trods de mange debuterende svømmere blev det til en masse flot svømning, placeringer og portion læring til deres videre svømmekarrierer.

De unge svømmere formåede på flotvis at svømme sig i TOP10 intet mindre end 11 gange. Derudover blev det til to ærgerlige fjerdepladser til Julie Olsen, som var intet mindre end 3/10 af et sekund fra bronzen i både 100 crawl og 50 butterfly.

Fremtiden ser lys ud i Horsens Svømmeklub, hvor også de næste mange unge svømmetalenter står klar

Kilde: Tais Andkjær Kristensen - Instruktør Horsens Svømmeklub

Seneste på facebook