Drama i lokalopgør mellem FC Horsens og Stensballe IK

Profilbillede
dato

Lørdag eftermiddag bød på et vaskeægte lokalopgør I Horsens i Serie 4. Pulje 76' nr. 2 og 1 tørnede sammen, da FC Horsens bød Stensballe IK velkommen på Designa Arena, og det gik ikke stille for sig.

Kampen om Horsens udspillede sig lørdag eftermiddag på Designa Arena, da Stensballe IK gæstede FC Horsens i Serie 4. 

Især første halvleg viste sig at være en sprængfarlig affære.

Efter 25 minutter spillet kunne udebaneholdet bringe sig foran, da Frederik Ree smider en stikning til Mathias Rosengreen, som scorer til 0-1. 

Ti minutter senere udligner FC Horsens til 1-1 på mål af Marcus H. Lyth på assist af Emil Arnholtz. Men der går ikke lang tid, før Stensballe svarer igen, da Tobias Krogh opfanger en ripost efter et forsøg fra Mathias Rosengreen og banker bolden i kassen til 1-2. Allerede minuttet efter udligner FC Horsens til pauseresultatet 2-2.

Efter en begivenhedsrig første halvleg stilnede actionen lidt af, da anden halvleg bliver fløjtet igang.

I det 66' spilminut begår Stensballe et straffespark, som FC's Mikkel Meldgaard eksekverer på og bringer hjemmeholdet i front med en halv time igen.

Cheftræner for Stensballe IK Ole Nielsen kunne dog ånde lettet op kort efter, da Lasse Bechmann udlignede på et hjørnespark til slutresultatet 3-3. Dog var det hele ved at ryge over styr i overtiden.

"Resultatet er tilfredsstillende for os. Efter chancefordeling bør vi måske være lidt skuffet - FC har et hovedstød på stolpen 5 minutter inde i overtiden, så i princippet kunne vi have smidt alle point. Så 1 point er godkendt - da vi holder afstanden på 1 point i tabellen til FC Horsens," udtaler Ole Nielsen til Vores Horsens.

Stensballe var til dagens opgør ramt af masse-afbud, og derfor var Ole Nielsen yderst tilfreds med holdets bredde. 

"Vi er ramt af 6-7 reelle afbud, der skulle spille for vores 1.hold i serie 2, så vi viser med resultatet, at bredden i SIK er stærk. Vi har endda 2 U19 spillere med i dagens kamp; Tobias Krogh og August Risager, som også bidrager flot til vores indsats."

Især anfører Lasse Bechmann bliver fremhævet for sin præstation, selvom en skade lå og ulmede for kaptajnen. 

"Anfører Lasse Bechmann, som spillede med en lille potentiel fiber i baglåret, spillede en god kamp i midterforsvaret sammen med Andreas Revsbech," fortæller Ole Nielsen til Vores Horsens.


Kilde: Ole Nielsen - cheftræner

Seneste på facebook