BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig og fleksibel kollega, som brænder for at arbejde med arbejdsplanlægning og daglig drift. Du skal have interesse for overenskomster og arbejdstidsaftale, så vi hele tiden overholder det.
Du vil få tæt kontakt med afdelingens serviceassistenter. Dit primære arbejde består i at planlægge dagens drift ud fra evt. sygemeldinger samt den videre planlægning for ugen – vi har dagligt et spændende puslespil, der skal gå op.
Vi tilbyder en spændende – og til tider travl - hverdag med gode kollegaer, hvor der er plads til ambitioner, gode ideer, humor, faglighed og udfordringer. Vi vægter fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Mødetiden er for nuværende mandag, tirsdag, torsdag, fredag kl 6.30-14.00 og onsdag kl. 6.30-13.30.
I Service og Teknik er vi en bred vifte af forskelige faggrupper som serviceassistenter, ernæringsassistenter, teknikere, administrativt personale og telefonister. Du skal som driftsplanlægger arbejde med to serviceassistentgrupper, der ledes af 2 af afdelingens fire serviceledere, der hver har et ledelsesspænd på omkring 40 medarbejdere. De to resterende serviceassistentgrupper planlægges af din kommende driftsplanlæggerkollega.
Vi søger en kollega, der:
- modtager sygemeldinger og sikrer den bedste drift videre herfra
- udarbejder og ajourfører vagtrul for de forskellige servicegrupper
- planlægger og koordinerer medarbejdernes personlige rulleplaner samt registrerer i Silkeborg Data, så medarbejderne kan se deres vagttid og –plads/funktion.
- varetager planlægningen af vores serviceassistentelevers praktik- og skoleforløb
- bistår servicelederne med administrativ planlægning ved nyansættelser eller ændringer af medarbejdernes personlige rul
- udarbejder bemandingslister, tilrettelægger ferie/fri samt giver en hjælpende hånd med dagligdagens opgaver til sikring af god og stabil drift
- sikrer korrekt håndtering af normtimer
- registrerer arbejdstimer i Silkeborg data ud fra bemandingslister, hvorefter løn- og personaleafdelingen indberetter den videre løn
- være afdelings kontaktperson i Silkeborg Data i forhold til overenskomstspørgsmål på løn (f.eks. overarbejde, tilkaldetillæg mv.) i tæt samarbejde med løn- og personaleafdelingen
- udvikler måden vi bruger systemerne på og bidrager til, at vi hele tiden er opdateret på brugen af systemet mv.
- medvirker til at sikre et helhedssyn i forhold til det samlede serviceområde, og bidrage til det gode arbejdsmiljø og –samarbejde i servicegruppen samt hospitalets øvrige afdelinger og personale
- kender til og arbejder med hospitalets og afdelings vision, strategi og indsatsområder
Dine kvalifikationer
Vores ønske er, at du
- har erfaring fra lignende stilling som driftsplanlægger, eller har interesse for området og er lærenem
- er stærk i IT, herunder bl.a. brugen af Microsoft Office Pakken og også gerne Silkeborg Data
- trives med og synes, at det er spændende at arbejde med tal, systemer og at få puslespillet til at gå op, selvom det måske skal lægges om
- kan smile igennem telefonen og benytte en anerkendende kommunikation, som er en naturlig del af dit væsen
- er stabil og udviser fleksibilitet
- er ansvarlig og reflekterende i forhold til dine arbejdsopgaver
- kan bevare overblikket under varierende arbejdsmængde
- har evne til at kunne omstille dig i henhold til aktuelle arbejdsopgaver
- bidrager til et godt arbejdsmiljø i afdelingen
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at vide mere, er du velkommen til at kontakte Servicechef Kirsten Rytter Knudsen på tlf.: 29 40 68 85
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er omfattet af lokal løndannelse forhandles med den faglige organisation.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest
Referencer kræves fra en eller flere ansættelser.
Ansøgningsfrist er den 8. oktober 2023
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidige erfaring skal være os i hænde elektronisk via nedenstående link senest 8. oktober 2023
Samtaler forventes at finde sted den 13. oktober 2023.
Regionshospitalet Horsens – en attraktiv arbejdsplads
Regionshospitalet Horsens er et akuthospital i kraftig vækst og udvikling, med et optageområde på ca. 220.000 borgere. Hospitalet har en stærk og sund kultur, hvor kvalitet, effektivitet og udvikling af personalets kompetencer er højt prioriteret. Vi er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Vi sætter udvikling højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for, gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere, at sikre borgerne den bedst mulige oplevelse i mødet med hospitalet.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915472