DR’s Anders Agger underholder i FÆNGSLET

Profilbillede
dato

Vestsalen i FÆNGSLET byder den 21. april på både underholdende og ikke mindst spændende foredrag med DR’s Anders Agger. Her fortæller han om mødet med livet hos både hr. og fru Danmark samt kendisser i krise - en aften med plads til spørgsmål.

Underholdningsprogrammer, tilrettelæggelse, livsfortællinger – det bliver omdrejningspunktet for denne aftens hovedperson.

En af tv’s store programværter tager de tilhørende med ud på en rejse ind i både etikkens og moralens verden. Hvad er rigtigt, hvad er forkert, og hvor går grænsen. 

Anders Agger tager denne aften det levede liv under kærlig behandling – det være sig uanset, om det er en ganske ukendt dansker, der kæmper med udfordringer eller en kendis.

Tvivl og etiske overvejelser

Rundt omkring i det danske er denne programvært nemlig ofte i selskab med livets udfordringer. Her har Anders Agger bl.a. været i selskab med en døende sømand på hospice i Hvide Sande, en gruppe aldrende heavy metal-drenge samt den danske sanger Thomas Helmig.

Alle står vi med livets udforinger fra tid til anden. Anders Agger formår at indfange dem, at omforme dem og præsentere dem til en spiselig omgang tv.

Undervejs må både moral og etik komme under lup – det er ofte emner, der ligger indenfor spektret af store følelser.

Anders Agger har gennem sin karriere flere gange været hyldet for sine præstationer. Denne gang er det horsensianerne, der kan hylde aftenens foredragsholder.

Se mere her.

Kilde: Redaktionen