Elektriker søges til spændende opgaver på Regionshospitalet Horsens

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet elektriker og er du effektiv og kvalitetsbevidst. Kunne du tænke dig et job, hvor du kan få dine faglige ambitioner indfriet, samtidig med at du har en sund balance mellem arbejde og fritid? Så er det nu, du skal slå til.

Regionshospitalet Horsens står midt i en omfattende renovering og udvidelse af bygningsmassen, som fortsætter de kommende år, og vi søger derfor en kollega, som har lyst og evner til at bringe sin faglighed i spil i en hverdag på et hospital med spændende udfordringer og udviklingsopgaver

Din nye hverdag

Du kommer til at indgå i vores elektrikerteam som tæller i alt ni medarbejdere. Sammen vedligeholder og udvikler I vores tekniske installationer i samspil med 21 tætte og topmotiverede kollegaer, regionale samarbejdspartnere og eksterne serviceleverandører. 

Du skal primært varetage opgaver relateret til den daglige drift og vedligehold af hospitalets installationer samt inventar. Da vi på hospitalet løbende gennemfører ombygnings, rokader og tekniske forbedringsprojekter, så vil du også i varierende grad blive en del af disse projekter.

Se i øvrigt stillings- og funktionsbeskrivelsen for elektriker her (link).

Om dig 

Du har en solid baggrund som elektriker. 

Som person er du serviceminded, kan arbejde selvstændigt, er ansvarsfuld og tager ejerskab for dine arbejdsopgaver. Du evner at prioritere dine opgaver og trives med både de rutineprægede og mere komplekse arbejdsopgaver. 

Vi forventer at du:

  • Har praktisk erfaring med bygningsinstallationer
  • Har kendskab til svagstrømsinstallationer som DAS, DECT, fiber og EDB installationer. samt ABA og ABDL installationer 
  • Hvis nødvendigt kan indgå i en rådighedsvagt hver 6. uge, uden for normal arbejdstid
  • Primært er motiveret for udførelse af ordinære vedligeholdelsesopgaver såvel driftsmæssige samt forbyggende vedligeholdelses opgaver.
  • Har gyldigt kørekort til personbil
  • Kan begå dig i MS 365 på almindeligt bruger niveau
  • Er i besiddelse af godt humør og god for en kvik bemærkning 
  • Er effektiv, systematisk, vedholdende, opfølgende og afsluttende
  • Har gode samarbejdsevner, overblik og handlekraft
  • Er udadvendt og har en rummelig og empatisk tilgang til dine omgivelser

Om Os 

Du bliver en del af Service & Teknik med 350 medarbejdere. Service & Teknik varetager opgaver på tværs af de tre matrikler Regionshospitalet Horsens, Skanderborg Sundhedshus og Livstilscentret i Brædstrup. Ansvarsområdet spænder over logistik, køkken, service serviceassistenter og teknisk personale.

I Service & Teknik er fremtiden noget vi løbende forbereder os på og vores medarbejdere spiller en vigtig rolle. Det betyder, at du har mulighed for at gå innovativt til opgaven, og er med til at forme dit eget område.

Teknisk Afsnit er en del af Service & Teknik. Vi varetager drift og vedligeholdelse af bygninger, tekniske anlæg, installationer samt hospitalsteknisk udstyr på hele hospitalet. Dette alt imens at hospitalets kliniske sengeafdelinger, operationsafsnit samt ambulante klinikker har patienter, som skal behandles. Vi har en stor kontaktflade både internt til de øvrige afdelinger på hospitalet, de regionale samarbejdspartnere og til de over hundrede eksterne serviceleverandører, som udfører opgaver for Regionshospitalet Horsens. For at sikre den brede tekniske opgavevaretagelse er en lang række forskellige faggrupper repræsenteret i afdelingen f.eks. Ingeniører, maskinmester, bygningskonstruktør, elektriker, elektroniktekniker og VVS-tekniker.

Om Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet i Horsens er et af de mindre hospitaler i Region Midtjylland, og det, synes vi selv, er en af vores største styrker. Vi er der for patienterne dag og nat, men vi er gode til at deles, også om vagterne. Med vores hospitals størrelse har vi en nærhed og et fællesskab, som større arbejdspladser kan have svært ved at hamle op med. Det får det daglige samarbejde til at glide lettere, fordi vi kender hinanden og ved, at vi har hinandens ryg. Både når vi lykkes, og når vi engang imellem begår en fejl. Så lærer vi af det sammen.

Vores vision er 'Regionshospitalet Horsens som attraktiv arbejdsplads, uddannelses- og behandlingssted samt samarbejdspartner' med fokus på både medarbejderne og patienterne. Der venter dig knap 2.000 kolleger på Regionshospitalet i Horsens. På tværs af afdelinger og specialer møder vi hinanden som mennesker samtidig med, at vi har hver vores fagprofil. Det gælder også, når vi byder nye kolleger velkommen. 

Du kan læse mere om Regionshospitalet Horsens og Service & Teknik på www.horsens.rm.dk.

Praktiske oplysninger

Stillingen er med ansættelse pr. 1. december 2024 eller efter aftale. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med mulighed for fleksibilitet efter arbejdsopgaverne.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den relevante faglige organisation. 

Vil du vide mere er du velkommen til at henvende dig til Sektionsleder Bjørn Laborne Dencker Hansen, tlf. 2499 7792.

Ansøgningsfrist er den 13. oktober 2024.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 23. oktober 2024.

Det er et krav at du har kørekort kategori B, da vi transporterer os rundt mellem vores adresser.

En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af straffe- og børneattest, og at disse er tilfredsstillende.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6119166

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook