Elsker du at lave mad og er du en motiveret og engageret Ernæringsassistent eller madkunstner

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

- så er det lige dig vi søger til Køkken Ceres i Horsens

Køkkenet er placeret ved Ceres Centret i Horsens og en del af fællesskabet under Aktivitet, Forebyggelse, Mad og Måltid i Horsens Kommune.

Køkkenet producerer dagligt forplejning til ca. 220 personer fordelt på plejeafdelinger, daghjem, Café samt mødeforplejning til diverse arrangementer.
Vi arbejder med mad, som matcher den danske madkultur og traditioner, hvilket betyder, at vi tilbereder mest muligt fra bunden af og gerne af økologiske råvarer og med øje for bæredygtighed.

Køkken Ceres
Vi kendetegnes som en god og rummelig arbejdsplads, hvor vi konstant arbejder målrettet med at forbedre kvaliteten i alle henseender. Vi har en travl hverdag og altid mange bolde i luften. Derfor søger vi en person med godt humør, som brænder for at lave velsmagende mad i samarbejde med motiverede kollegaer.

Vi søger en positiv, udadvendt, mødestabil, struktureret og selvstændig person, der ønsker at være med til at gøre en forskel på oplevelsen af mad og måltider, så vores brugere får den bedst mulige hverdag.
Dine arbejdstider er hovedsaligt mellem kl. 07:00 - 14:30, men der vil kunne forekomme vagter som indimellem først slutter senere på dagen. Der arbejdes hver 4. weekend fra kl. 07:00 - 14:30.
Vi tilbyder en stilling med et ugentligt timeantal et sted mellem 28 timer og 37 timer.

Dine arbejdsopgaver:

  • Tilberedning og anretning af dagens måltider til ældre småtspisende med krav om forskellige konsistensser
  • Rengøring og opvask
  • Kørsel med dagens måltider (krav kørekort B)
  • Medansvar for egenkontrollen
  • Tværfagligt samarbejde og servicering af plejeafdelingerne og aktiviteten i forbindelse med daglige opgaver og arrangementer
Dine kvalifikationer:
  • Du er uddannet ernæringsassistent eller har anden kostfaglig uddannelse (f.eks. Kok, Ernæringsteknolog, Cater eller lignende) og elsker at lave mad
  • Du brænder for at tilberede sund, varieret og ernæringsrigtigt dansk hverdagsmad efter gældende forskrifter
  • Du skal have gode samarbejdsevner, have overblik, god hygiejnesans og kunne fungere i et til tider hektisk miljø
  • Du skal kunne smile, anrette og servere maden på en indbydende og æstetisk måde, når du betjener kunderne i Caféen
  • Du har høj kulinarisk kvalitet som mærkesag, der bygger på en økologisk og bæredygtig tankegang
  • Du skal have et godt humør, være fleksibel og besidde en god energi og et godt humør, da vi tror på, ”at det gode arbejdsmiljø kan smages i sovsen”
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte Køkken Ceres, Daglig leder Helle Brygger Rasmussen mobil 2343 9480 eller tillidsmand Stinna Hansen 7629 2830.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og samtaler forekommer løbende – sidste ansøgningsfrist er den 15/4 -2024



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Nørretorv 1-3, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020803

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet